Lange skoledage, bevægelse, der bliver til formålsløse gåture, lektiecafeer med alt for få voksne, og en understøttende undervisning, som fortsat er et mysterium for mange lærere. Den cocktail fungerer så dårligt, at de Konservative på et samråd i dag ønsker en klar imødekommelse af partiets kritiske synspunkter, hvis de skal blive i forligskredsen bag folkeskolereformen.

»Jeg savner en erkendelse af, at de er gået for langt. Reformen er ikke blevet til det, vi aftalte. Ministeren (undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), red.) må gå skridtet videre og erkende, at skolereformen ikke virker, som den skal,« mener uddannelsesordfører Mai Mercado (K).

Forældre og lærere har sidste år og igen i dette skoleår kritiseret de lange skoledage, der er et resultat af skolereformen. Det fik den 26. august forligspartierne – minus de Konservative – til at sende et såkaldt hyrdebrev til landets kommuner med en opfordring til at udnytte folkeskolelovens muligheder for at afkorte skoledagene. Det kan ske ved i stedet at forkorte ferierne og ved at veksle nogle af timerne til timer med to voksne.

Berlingske Research har været i kontakt med borgmestre fra 27 kommuner, og ud af disse er det kun tre, der tilkendegiver, at hyrdebrevet har resulteret i overvejelser om at forkorte skoledagene. Fire svarer »ved ikke«, mens hyrdebrevet ikke har fået de resterende til at overveje ændringer af skoledagen.

»Det kan skyldes, at kommunerne allerede har fundet en fornuftig længde på skoledagen. Jeg har en forventning om, at kommunerne forholder sig til brevet, hvis de ikke har gjort deres hjemmearbejde godt nok, og hvis de ikke lever op til politikernes intentioner om at sikre, at børn også har tid til fritidsliv ved siden af skolen. Det er ikke bare et stykke papir, som forligskredsen har udsendt,« siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

Skæbnedag for skolereformen

Resultatet af Berlingskes undersøgelse undrer ikke Mai Mercado, der rasler med sablen forud for samrådet i dag.

»De problemer, vi oplever med folkeskolereformen, er ikke indkøringsproblemer, som retter sig efter et år. Det er blivende problemer, og derfor bør man gribe ind allerede nu. På det seneste møde i forligskredsen følte jeg, at Venstre ligesom venstrefløjen ikke syntes, at det er et problem, at børnene er institutionaliseret i så mange timer. Det får mig til at spørge, hvor meningsfuldt det er for os at blive i forligskredsen bag reformen.«

Hvis ministeren ikke vil fremskynde eftersynet af reformen og ikke ser de samme problemer ved reformen, vil I så forlade forligskredsen?

»Det vil vi tage stilling til efter mødet. Det er derfor, jeg kalder det en skæbnetime for reformen,« siger Mai Mercado.

Claus Hjortdal, som er formand for Skolelederforeningen, er glad for, at kommunerne ikke ser ud til at have intentioner om at ændre ved skoledagens længde.

»Reformens indhold og skoledagens længde hænger sammen. Hvis man piller ved den ene ting, så kan vi ikke leve op til ambitionsniveauet i reformen. Derfor noterer vi til vores tilfredshed, at kommunerne har diskuteret det og ikke forkorter skoledagen,« siger Claus Hjortdal.

KL: »Det er jo deres egen reform«

Da politikerne vedtog folkeskolereformen i 2013, undlod de at gøre opmærksom på, at de havde forestillet sig, at skoledagene skulle være lige lange og have en bestemt længde, nemlig til klokken henholdsvis 14, 14.30 og 15 afhængigt af elevernes alder. I den politiske aftale om reformen står der således ikke, hvornår på eftermiddagen eleverne skal have fri. Der står blot, hvor mange timer de i gennemsnit skal have per uge på et skoleår.

Anna Mee Allerslev (R), der er formand for KLs Børne- og Kulturudvalg, skriver i en skriftlig kommentar til Berlingskes undersøgelse, at kommunerne følger loven, og at de længere skoledage var en del af reformen, som skulle være med til at sikre tid til bevægelse, åben skole og andre af reformens nyskabelser.

»Det burde ikke komme bag på de partier, der står bag reformen. Det er jo deres egen reform,« skriver Anna Mee Allerslev. Hun understreger, at KL også har skrevet til kommunerne, at der skal være balance mellem elevernes skoleliv og fritidsliv, »for det er selvfølgelig vigtigt, at forældre og elever kan få hverdagen til at hænge sammen«.

Selv om politikernes intention om sluttidspunkter klokken 14, 14.30 og 15 ikke har været nedfældet skriftligt før i hyrdebrevet i august, mener Ellen Trane Nørby dog, at de politiske intentioner har været kendt, da tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) har udtalt, at eleverne i gennemsnit ville få fri klokken 14, 14.30 og 15.