Danskernes gæld til det offentlige er eksploderet de senere år. De nyeste tal viser, at Skat nu har 79,1 milliarder kroner ude at svømme i såkaldte restancer, hvor tallet for seks år siden var cirka 50 milliarder.

En del af forklaringen er, at krisen har gjort det sværere for os at betale af på gælden, men med til forklaringen hører også store forsinkelser på to IT-projekter. Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og Én Skattekonto (EKKO). De to systemer, der har et samlet budget på mere end 600 millioner kroner, skal gøre det nemmere at få hentet pengene hjem. Systemerne skulle have været klar i henholdsvis 2007 og 2008, men kommer først i brug fra 1. september i år.

»Man kan med rimelig stor sikkerhed sige, at forsinkelserne selvfølgelig har betydet, at man har fået opsamlet en større gæld fra borgerne, når man hos Skat ikke har de redskaber til rådighed, som man havde regnet med og derfor har skubbet nogle sager, mens man har ventet på, at IT-systemerne kom i gang,« siger Bent Greve, professor på RUC, der forsker i samfundsøkonomi og herunder skat.

Derudover går Skat i øjeblikket glip af en besparelse på 350 årsværk, som man regner med, at systemerne kan frigive. Skat har dog allerede fra midten af 00erne til i dag afskediget flere end 3.000 medarbejdere, og ifølge Peder Larsen, formand for Statsrevisorerne, er det et udtryk for, at man har taget forskud på gevinsterne.

»Man har forsøgt at høste, før man har sået. Det tager altid tid at udvikle og implementere sådan nogle systemer og få dem til at køre. En forkert kalkulation betyder, at man kommer bagefter og må ty til lappeløsninger,« siger han.

Uskønt forløb

Forløbet omkring systemerne har i sig selv været kendetegnet af tumult. Leveringen er blevet udskudt flere gange, og budgetterne er vokset. Seneste tilgængelige budgetter viser, at den samlede pris i slutningen af 2011 lå på mere end 620 millioner kroner. På det tidspunkt forhandlede Skat den endelige levering af systemerne, og af hensyn til Skats forhandlingsposition er budgetterne derefter fortrolige. Ifølge kilder, Berlingske har talt med, er budgetterne vokset med et markant millionbeløb.

At forløbet har været kaotisk blev illustreret, da mails fra koncerndirektøren i Skat, Jesper Skovhus Poulsen, til topchefen i CSC, Carsten Lind, i 2011 så offentlighedens lys. CSC var leverandør på en forsinket del af projektet EFI.

»Kære Carsten
Det her fremsendte mere end bekræfter vores mest bange anelser. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg kun kan opfatte det hidtidige forløb som et bevidst forsøg på at kaste slør over den reelle situation i projektet. Så ringe er jeres projektmodeller næppe.«

Og ifølge Morten Korsaa, chefkonsulent hos DELTA, stemmer det godt overens med et helt grundlæggende problem for statens IT-projekter.

»At gå efter point of no return er en bevidst strategi fra mange leverandørers side. At nå dertil, hvor de godt ved, at projektet ikke bliver stoppet, fordi staten gerne vil beskytte sin investering. Det er et meget centralt problem,« siger han.

Siden 2006, da systemerne blev bestilt, er skattegælden vokset hvert eneste år. Ifølge Jens Sørensen, direktør for inddrivelse hos Skat, kan man ikke entydigt sige, at skattegælden er vokset som følge af de forsinkede systemer. Han medgiver dog, at det ikke har været helt uden betydning.

»Hvis vi havde haft systemet i 2009, så ville vi på det tidspunkt kunne have startet med at effektivisere og måske få restancerne til at falde. Det kan vi så først starte på nu. Men jeg mener ikke, man kan vende den om og sige, at forsinkelsen har fået restancerne til at stige,« siger han.

I december 2012 kritiserede Rigsrevisionen Skats manglende evne til at inddrive gælden. Stigningen var »ikke tilfredsstillende«, lød det. Hos Skat har Jens Sørensen tiltro til, at man kan begynde at vende kurven, når systemerne står klar 1. september. Noget, skatteminister Holger K. Nielsen (SF) også tidligere på året meldte ud. Jens Sørensen forsikrer desuden om, at intet tyder på, at datoen skrider endnu en gang.