Thomas Korsgaard har lige været til tandlægen – og det er faktisk en stor begivenhed.
Ikke kun fordi det er første gang, siden han forlod skolen. Men også fordi de funklende tænder er endnu et komma i den overordnede historie, han er begyndt på.

At have ordentlige tænder er noget, der tilhører de velstillede. I en tid, hvor tingene ellers flyder sammen, er regelmæssig tandpleje blevet en klassemarkør. Det er Thomas Korsgaard meget bevidst om.