1. Iran-aftalen skal reddes
Det vakte opsigt, da den franske præsident i foråret meldte sin ankomst som æresgæst til Vladimir Putins årlige økonomikonference i Skt. Petersborg. Dengang kom nyheden i kølvandet på attentatforsøget på en russisk eksspion i Storbritannien, der førte til udvisning af snesevis af russiske diplomater.
Men når Emmanuel Macron torsdag forvandler ord til handling med et to dage langt besøg hos Putin, så løfter det ikke længere mange øjenbryn. Meget har nemlig forskubbet sig de seneste måneder.