Tipoldefaren, fætteren, bestyrelsesposterne, Aston Martinen fra 1964 – James Bonds foretrukne årgang – og ædeltræshavkrydseren Regina signalerer altsammen rigmandssøn af det tætteste, en industrialist kan komme blåt blod. Jacob Wallenberg er tipoldebarn af grundlæggeren af Wallenberg-dynastiet, som han i dag leder sammen med sin mere kendte fætter, Marcus Wallenberg. »Pojkarne«, som de kaldes. Han er formand for bestyrelsen i dynastiets investeringsselskab, næstformand i familiens bank og næstformand i familiens flyselskab. Men Jacob Wallenberg er vist ingen ærkekapitalist, han er i virkeligheden heller ikke særlig rig, og han er sød og flink og flittig. Trods valget af bil og båd er der heller ikke sporet playboy-tendenser. »Wallenbergerne er meget protestantiske og hårdtarbejdende,« har en kender sagt. Wallenberg er et erhvervsikon for Sverige, ligesom Rockefeller, Getty og Rothshild er for amerikanerne. For 30 år siden var familien venstrefløjens yndlingsaversion, som blev kritiseret for magtfuldkommenhed. Magtfuldkommen kunne familien vel også godt gå hen at blive – taget i betragtning, at den på et tidspunkt ejede 40 pct. af det samlede svenske aktiemarked. Højrefløjen har til gengæld kritiseret Wallenbergerne for ikke at være aggressive nok, og ifølge den almindelige opfattelse i Sverige har familien da også tætte bånd til socialdemokraterne.

Lever af lederposter

Hverken Jacob eller fætteren Marcus er synderlig rige – det kommer selvfølgelig an på, hvem man sammenligner med – men de er aldrig blevet noteret på den svenske De-100-rigeste-liste. Ejerskabet af aktieposter i selskaber som SAS, SEB Group, Ericsson osv. ligger nemlig i en fond. Jacob Wallenberg har sagt, at dette netop er årsagen til, at familien har overlevet i fem generationer i erhvervslivet: »Alle tror, vi er umådeligt rige, og at vi ejer hele molevitten. Det gør vi ikke.« Wallenbergerne er således i vid udstrækning henvist til at leve af de mange ledelsesposter, som investeringer kaster af sig. Det gælder også Jacob Wallenberg, der bl.a. er formand for Investor AB og næstformand for SEB Group og SAS og medlem af bestyrelsen i Ericsson. Jacon Wallenberg har siden 2001 været den eneste private kapitalist blandt storaktionærerne i SAS’ bestyrelse. De øvrige er den danske, svenske og norske regering. Han kom ind i 2001, da hele bestyrelsen blev skiftet ud efter en pinagtig kartelsag. SAS’ tidligere topchef Jørgen Lindegaard havde Wallenberg som sin næstformand frem til 2006: »Jacob Wallenberg er et meget behageligt, ligefremt, velforberedt og dygtigt menneske. Jeg har aldrig oplevet, at han førte sig frem på grund af navnet,« husker Lindegaard. Andre beskriver Jacob Wallenberg som lille og væver, altid iklædt velsiddende jakkesæt med slips, der matcher de gennemtrængende blå øjne. Han serverer gerne Earl Grey på sit kontor tæt på Stockholms kongeslot. I forskellige interviews har han bekendt sig til stor ansvarlighed med lange tidsperspektiver, og han har afvist, at Investor AB i stigende grad lægger pengene uden for Sverige. Wallenberg-kendere frygter dog globaliseringns konsekvenser for industrifamilien: »Måske ser vi nu den sidste generation af Wallenbergere,« har forfatteren Ronald Fagerfjäll sagt.