Pensam skal ikke føre udenrigspolitik – derfor bakker formand Dennis Kristensen fra landets tredjestørste fagforening FOA op om arbejdsmarkedspensionsselskabets lån til en række afrikanske lande, som fra flere sider kritiseres for en høj grad af korruption og manglende demokrati.
I tirsdagens udgave af Berlingske meldte en stribe andre fagforeninger sig ellers klar til at tage diskussionen med deres pensionsselskaber omkring strammere etiske retningslinjer – også inden for investeringer i statsobligationer. Det sker efter, at Berlingske og Danwatch i søndags kunne afsløre, at 19 ud af landets 22 største pensionsselskaber investerer i lande som Angola, Nigeria, Elfenbenskysten, Gabon, Senegal, Uganda, Republikken Congo og Den Demokratiske Republik Congo.

FOA-formand Dennis Kristensen, der også er formand for pensionsselskabet Pensam, har kun ønsket at svare skriftligt på Berlingskes spørgsmål. Derfor bringer vi her hele det skriftlige spørgsmål-svar-interview.

Hvorfor skal FOAs medlemmers pensionspenge investeres i korrupte og udemokratiske regimer i Afrika?

"PenSam, som administrerer pensionsopsparingen for de fleste FOA-medlemmer, går naturligvis ikke efter at finde korrupte og udemokratiske stater at investere i. På FOAs initiativ har PenSam lavet et meget detaljeret etisk regelsæt for investering i virksomheder. Det regelsæt bygger typisk på internationale konventioner eller internationale beslutninger - eksempelvis om børnearbejde, lønmodtagerrettigheder, menneskerettigheder, korruption, miljø og meget andet. Og overholdelsen af det regelsæt kan kontrolleres via særlige overvågningsfirmaer suppleret med hjælp fra lokale aktivister og presse.

PenSam følger samme mål, når det handler om stater. FOA ønsker ikke, at PenSam fører selvstændig udenrigspolitik for medlemmernes penge. Udenrigspolitik hører under den danske stat. Derfor er udgangspunktet, at boykot af bestemte lande skal bygge på internationale beslutninger eller sanktioner.

Men selvfølgelig er der en række dilemmaer i forhold til hvad, der bestemmer international politik. Eksempelvis deltog PenSam i sin tid i boycot af Sydafrika under apartheid-systemet, mens vi næppe - hvis vi dengang havde eksisteret og havde investeret internationalt - ville have fravalgt amerikanske statsobligationer i den periode, hvor Martin Luther King stod i spidsen for kampen for sortes ret til at gå i skole med hvide eller sidde i bus med hvide osv.osv. På det tidspunkt var USA ikke bandlyst internationalt på grund af krænkelse af sortes menneskerettigheder, og PenSam ville dermed ikke have haft internationale beslutninger eller internationale sanktioner at læne sig op af."

Oppositionspolitikere i DR Congo kalder statsobligationerne for "blodobligationer" og beder danske pensionskasser om at trække sig ud. Hvorfor har PenSam lyst til at blive ved med at investere i et land som DR Congo, når oppositionspolitikere kommer med denne klare opfordring?

"Det med magthavere og opposition kan være en vanskelig sag. I det mindste tror jeg, at det såkaldte arabiske forår vendte op og ned på manges billede af netop magthaveres og oppositions mål, når det gælder magtanvendelse overfor eget folk og demokrati. Så vidt jeg er orienteret, så har FN iværksat en våbenembargo mod de forskellige væbnede grupper, som ikke omfatter de statslige politi- og hærstyrker.

Samtidig tror jeg, at  det danske samfund gennem Danida har støttet projekter mod vold mod kvinder og sundhedsarbejde. Derudover er vi vist også gennem EU involveret i Verdensbankens projekter om retssystem og uddannelse. Det illustrerer måske meget godt dilemmaet mellem, hvad vi gør som land, og hvilke krav du som journalist stiller til lønmodtagerne, når det handler om udenrigspolitik."

Kan du ikke være bekymret for, at pengene havner i de forkerte lommer?

"Forkerte lommer er måske et lidt underligt udtryk, når det handler om statsobligationer. Det er jo et lån til staten, PenSam yder. Det er ikke et lån eller en gave til personer. Men selvfølgelig er der altid en risiko for, at magthaverne beriger sig på befolkningens regning, og det vil jo netop være det, der er tilfældet, hvis en diktator sender de penge, som lånes, til sine egne hemmelige konti i Schweiz og lader befolkningen hænge på tilbagebetalingen. Og derfor skal PenSam naturligvis følge denne type investeringer meget nøje.

Kigger vi ud over verden, så kan situationen også ændre sig, efter et land har solgt statsobligationer. Diktatorer kan tage magten, som vi ser mange steder, og som vi såmænd også har set i Europa, da militæret i 1967 tog magten i Grækenland. Og diktaturer kan falde, som vi har set det i Mellem- og Sydamerika, i Afrika og tidligere også i Spanien og Portugal."

Præsident Joseph Kabilas hær er kendt for massive menneskerettighedskrænkelser, såsom systematiske voldtægter af Congos kvinder. Hvorfor har man lyst til at give ham et ikke-øremærket lån?

"PenSam yder altså ikke, som jeg var inde på før, lån til personer, men køber statsobligationer, som er et lån til stater. Hvis Danmark og det internationale samfund anerkender Kabilas styre, så synes jeg, at det er en underlig tankegang, at lønmodtagere med pensionsopsparing skal tage et ansvar, som vi som samfund ikke vil tage i fællesskab. Hvis vi som samfund er tøserne internationalt, så skal vi da ikke smøre den af på lønmodtagerne. Det er da i mine øjne en syg tanke. Samtidig skal lønmodtagerne da ikke gennem deres pensionsopsparing betale for opbygning af særlig udenrigspolitisk ekspertise i deres pensionsselskaber. De skal da med rette kunne forvente, at hvis deres penge investeres i respekt for, hvad den danske stat tager af udenrigspolitiske beslutninger, så går tingene pænt og ordentligt til. Til gengæld skal PenSam naturligvis både følge og bakke op bag dansk udenrigspolitik og dansk deltagelse i internationale beslutninger."

Synes du, man bør overveje at trække sig ud af disse investeringer?

"Som nævnt skal PenSam hele tiden vurdere de oplysning om investeringsområderne, som kommer frem, og derfor skal vi naturligvis både selv overvåge investeringerne og med tak tage imod de oplysninger som NGO'ere og pressen graver frem. Og dermed vil spørgsmålet om, hvorvidt vi skal forlade en bestemt investering, hele tiden stå åbent, set med mine øjne."

Flere af FOAS medlemmer siger til Berlingske, at de ville ønske de kunne skifte pensionskasse på grund af disse investeringer, men at de er stavnsbundet til Pensam. Hvordan vil du imødekomme dem?

"Tænker du, at man skal kunne forlade de overenskomstaftalte pensionsordninger, hvis man ikke er enig i investeringspolitikken? Hvis det er dét, du mener, så er jeg ikke enig. PenSams etiske retningslinjer behandles løbende i PenSams demokratisk valgte medlemsforsamlinger. Det er her, at du som omfattet af FOAs overenskomster kan øve enten direkte eller indirekte indflydelse på både ydelsessammensætning og investeringspolitik og meget andet. De overenskomstaftalte pensionsordninger bygger på gensidige sikkerhedsnet for alle, og i PenSam er sikkerhedsnettet udvidet med ret omfattende individuelle valgmuligheder. I dag kan den enkelte selv træffe en lang række valg om, hvilke ydelser som er relevante. Til næste år kan den enkelte så oven i det som noget nyt også træffe beslutning om valg af en anden formueforvalter end PenSam og dermed en anden forvalter af den del af pensionsordningen, som udgør aldersopsparingen."