Det stærkt øgede antal flygtninge fra det østafrikanske land Eritrea er for alvor blevet en politisk hovedpine for regeringen herhjemme. Men det er ikke kun Danmark, der mærker presset.

»Indtil videre har næsten 37.000 eritreanere søgt tilflugt i Europa i år – sammenlignet med knap 13.000 i den tilsvarende periode sidste år. De fleste ansøgninger om asyl er indgivet i Sverige, Tyskland, Schweiz og Holland,« forklarer talsmanden for FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, Adrian Edwards.

Det gjorde han på et pressemøde i Genève for en lille måned siden, så tallet »næsten 37.000« er i dag formentlig højere, og UNHCR-talsmanden regner med, at antallet af Eritrea-flygtninge vil stige yderligere i den kommende tid.

Det hænger sammen med, at Eritreas nabolande huser flere hundredetusinde eritreanske flygtninge, og mange af dem venter bare på at få en mulighed for at komme videre til Europa.

»Der er behov for at forbedre flygtningenes levevilkår og muligheder for uddannelse i Eritreas nabolande for at forhindre, at folk flytter videre simpelthen af desperation,« lød forklaringen fra FN-talsmanden.

Op mod en million på flugt

Kun fra det langtrukne blodbad i Syrien kommer der flere flygtninge, men i betragtning af, at folk er flygtet fra Eritrea i mere end et årti, og at landet er lille med en befolkning, der kun tæller mellem fire og fem millioner, er antallet af eritreanere på flugt stærkt opsigtsvækkende.

Ifølge Dan Connell, der har skrevet om Eritrea i næsten fire årtier og underviser på afdelingen for Afrika-studier ved Boston Universitet, er i alt – med et konservativt skøn – tæt på en million eritreanere på flugt.

Og hvad er så forklaringen? Der er jo ikke krig i Eritrea – den væbnede konflikt med naboen Etiopien sluttede i 2000 – og landet har i en årrække oplevet høj økonomisk vækst.

Overordnede er svaret, som eksperter herhjemme og internationalt, kommer med, at det skyldes en massiv politisk undertrykkelse udøvet af Eritreas diktator og tidligere oprørsleder, præsident Isaias Afwerki.

Mere præcist flygter befolkningen på grund af regimets rigide regler om op til livslang værnepligt, der er militær såvel som civil og nærmest har karakter af tvangsarbejde.

»Det var også den forklaring, jeg fik, da jeg tidligere på året talte med eritreanske flygtninge i Libyen,« siger Hans Lucht, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).»De fortalte, at de er flygtet fra værnepligten, og at de ikke kan vende tilbage. De lever under ekstremt kummerlige forhold i Libyen og tænker kun på, hvordan de kan komme til Europa,« siger Hans Lucht.

Han understreger, at turen fra Eritrea over land til Libyen – der på grund af det aktuelle anarki i det nordafrikanske land er blevet den helt centrale transitrute til Europa – er utrolig barsk og meget farlig.»Flygtningene bliver røvet, voldtaget og udsat for andre traumatiserende overgreb. Men de kender risikoen, inden de tager flugten fra Eritrea, og det siger noget om forholdene, de flygter fra,« siger Hans Lucht.

Israels pigtrådshegn

Men borgerkrigen i Libyen og dermed de stærkt forbedrede forhold for menneskesmuglerne er ikke den eneste forklaring på, at eritreanerne i stigende grad søger mod Europa.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp spiller det også en rolle, at de eritreanske flygtninges forhold i det borgerkrigshærgede Sydsydan er forværret i takt med den ændrede sikkerhedssituation i landet. Med andre ord: Det får de eritreanske flygtninge til at søge mod Europa, ligesom en del af dem, der er havnet i Sudan, tilsyneladende også gør det, efter at Sudans myndigheder i august tvangsudviste 30 eritreanere til deres hjemland.

Endelig har myndigheder i Israel, der siden 2006 har modtaget omkring 35.000 flygtninge fra Eritrea, taget forskellige skridt for at standse menneskestrømmen. Blandt andet er der rejst et næsten 150 kilometer langt pigtrådshegn langs grænsen til Egypten og sidste år besluttede Knesset, at nye asylansøgere fra Eritrea og Sudan skal tilbageholdes i lejre i et år.