Efter sommerferien får dit barn måske en ny klassekammerat, som kommer fra en specialklasse. Meget tyder på, at der nu for alvor er ved at komme gang i inklusionen i landets folkeskoler, hvor elever med handicap eller funktionsnedsættelse i stigende grad bliver undervist sammen med børnene i de almindelige klasser.

Ni ud af ti skoleledere svarer i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at de har planer om at inkludere flere børn fra specialklasserne i de almindelige klasser. Samtidig mener de fleste af dem dog også, at eleverne i specialklasserne i dag har mere alvorlige handicap end for fem år siden.

»Vi skal rykke grænserne for, hvornår eleverne skal i specialtilbud. Disse tal viser, at der rent faktisk sker noget nu,« siger Anders Balle, formand for Skolelederforeningen.

Niels Egelund, der er professor i specialpædagogik og medlem af Skolerådets formandskab, mener, at de fleste elever i adskilte – såkaldt segregerede – tilbud har godt af at blive undervist i folkeskolerne.

»Det vil være en fordel for mange elever i specialtilbud, fordi der vil blive stillet højere faglige krav til dem i folkeskolen. De vil samtidig få »almindelige« elever at spejle sig i både fagligt og socialt – ikke kun andre elever med særlige behov. Det har især betydning for elever med lettere handicap. Der vil altid være to-tre procent, som har det bedst i de helt specielle tilbud,« vurderer Niels Egelund.

Modige og rummelige børn

På gulvet i gymnastiksalen på Asgårdsskolen i Ringsted ligger en bunke papirsedler. På hver seddel står der et ord som for eksempel »glad« eller »Tivoli«. En lille gruppe børn kravler op i ribberne med sedlerne i hånden for at placere ordene i poser med titler som »navneord« eller »tillægsord«. To piger i sommerkjoler fiser op med det samme, mens tiårige Frederik Folmann må få en lærer til at placere ordet »Sarah« i posen med egenavne. Frederik har nemlig en hjerneskade og en spastisk lammelse, der gør, at han bevæger sig rundt med en form for gangstativ. Men det går ikke Frederik på, at han kan mindre end de andre børn.

»Jeg synes bare, at det er sjovt at lære, så gør det ikke noget, at jeg ikke kan klatre i ribberne som de andre,« fortæller han.

Asgårdsskolen er en af de fem skoler i EVA-rapporten, der har haft succes med at inkludere eleverne fra specialklasserne. Som den første klasse på skolen har de i Frederik Folmanns tredjeklasse valgt at undervise en specialklasse og en normalklasse sammen. Alt efter om det er matematik eller dansk, der står på skemaet, bliver klasserne opdelt i fire blandede hold, der er tilrettelagt efter niveau eller sociale kompetencer. Eleverne skiftes til at lære om dansk i gymnastiksalen eller identificere grundled og udsagnsled på klassens smartboard.

Jette Selmer er en af klassens fire lærere og en af drivkræfterne bag projektet, der opstod som en idé i forbindelse med en diplomuddannelse i idræt. Hun fortæller, at sammenlægningen af de to klasser har gjort eleverne både modige og rummelige

»De er simpelthen så gode til at hjælpe hinanden, og det er tydeligt, at de respekterer hinandens forskelligheder. Det er svært at gøre et handicappet barn til stjerneelev, men begge klasser får sociale kompetencer, de ellers ikke ville have tilegnet sig,« siger Jette Selmer, der dog understreger, at inklusionsprojektet kræver så meget tid og planlægning, at mange almindelige folkeskoler vil have svært ved at være med. Asgårdsskolen er dog ikke alene, hvilket EVAs undersøgelse, der er udarbejdet for Skolerådet, viser. Bevægelsen fra specialklasse til almenklasse er i gang. Men samtidig dokumenterer undersøgelsen også, at det er en svær opgave for skolerne.

Trods de politiske mål om øget inklusion fra både Folketinget og kommunerne er det kun på knap en tredjedel af landets folkeskoler, at elever fra specialskoler regelmæssigt bliver undervist sammen med de øvrige børn. Oftest sker det én gang ugentligt – især i idræt, men også i matematik og dansk. I halvdelen af specialklasserne er der i sidste skoleår ikke overført ét eneste barn til en almindelig klasse. I nogle tilfælde ligger specialklasserne endda fysisk adskilt fra den øvrige skole, og specialbørnene holder ikke frikvarter sammen med skolens øvrige børn. Dette ses ellers som første trin på vej mod øget inklusion.

»Det er de almindelige børn og lærere, der skal inkludere børnene fra specialklasserne, og det kan man jo kun, hvis man er sammen og arbejder sammen,« konstaterer Anders Balle, formand for Skolelederforeningen.

Kræver stor vilje hos lærerne

Men hvordan virker inklusion på folkeskolens øvrige børn. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, der skaber overblik over viden om god uddannelsespraksis, konkluderede sidste år i en undersøgelse, at inklusion af elever med særlige behov kan have en positiv effekt på alle elevernes faglige og sociale udvikling. Det forudsætter dog, at lærerne har adgang til efteruddannelse, ressourcepersoner og kendskab til undervisningsmetoder, der er målrettet elever med forskellige diagnoser.

I et af klasselokalerne på Asgårdsskolen står fire elever ved smartboardet i 3. klasse og skal tyde betydningen af »at have ben i næsen«.

En af dem er tiårige Mikkel Schartz, der ikke selv har specielle behov. Han nyder at være en del af fællesundervisningen, hvor han lærer på en anderledes måde og møder børn, der er anderledes end ham selv.

»Mine bedste venner i klassen er en med autisme og en med ADHD. Men jeg tænker ikke på, at de er anderledes end mig, jeg kan bare godt lide den måde, de er på,« siger Mikkel Schartz. Klasselærer Jette Selmer mener, at en vigtig lektie, man skal tage med videre fra Asgårdsskolen i det fremtidige arbejde, er, at inklusion aldrig må blive til en spareøvelse.

»Hvis der er de rigtige rammer til stede, så tror jeg, at meget kan lade sig gøre i forhold til inklusion. Men det er rammerne, antallet af hænder og en enorm vilje hos lærerne, der gør det til en succes,« siger Jette Selmer.