›Hvorfor skal elever fra specialskoler og specialklasser gå i de almindelige folkeskoler?
Danmark underskrev i 1994 Salamanca-erklæringen, som forpligter landene til at skabe uddannelsestilbud til alle børn og inkludere børn med specielle behov i undervisningen.
I øjeblikket bruger vi cirka 13 milliarder kroner årligt på specialundervisningsområdet, hvilket svarer til cirka 30 procent af de samlede udgifter til folkeskolen. Det er penge, der i stor stil forsvinder fra de almindelige klasser på folkeskolerne. Med mere inklusion har kommunerne mulighed for at lade penge og ekspertise følge med specialbørnene ind i folkeskolen og komme alle børn til gavn.
§Er vi gode til inklusion i Danmark?
Det kan man ikke sige. 5,4 procent af de danske skolebørn går i såkaldt segregerede tilbud – det vil sige specialklasser og specialskoler. Det er flere end i f.eks. Sverige og Finland. Regeringen og KL har aftalt, at andelen skal nedbringes til fire procent i 2015. Danmark var i den seneste PISA-undersøgelse også det land, der havde frasorteret flest elever til undersøgelsen.
§Har børnene ikke bedst af at være i en lille specialklasse?
Nogle elever har så svære handicap, at de aldrig vil kunne fungere i en normal klasse på en almindelig folkeskole. Andre vil kunne gøre det i nogle enkelte timer, og endelig er der børn, der vil kunne udsluses fra specialtilbud til en almindelige klasse. Hvis det skal lykkes, skal der følge ekspertise og eventuelt støttepersoner med, så folkeskolens lærere ved, hvordan de skal undervise børn med specielle behov.
§ Går det ud over de andre børn, at der kommer børn med specielle behov ind i deres klasse?
Hvis der ikke er den nødvendige faglige viden om specialbørn hos lærerne i barnets nye klasse, vil det være synd for både barnet og de nye klassekammerater. Men hvis der tages de rette hensyn til barnet, kan de øvrige elever opleve et mere rummeligt undervisningsmiljø, der også bliver bedre til at rumme »normale« elevers forskellige behov.