Der skal ansættes flere læger og sygeplejersker på skadestuerne i hovedstadsområdet for at tage sig af det massive patientpres på den omstridte 1813-akutordning i aften- og nattetimerne og sørge for, at der ikke opstår alt for lange ventetider.
Det fremgår af det netop indgåede budgetforlig i Region Hovedstaden, hvor der lægges op til at afsætte yderligere fem mio. kr. årligt til en styrkelse af de store akutmodtagelser i Hillerød, Herlev, Hvidovre og på Bispebjerg.
Det sker med henblik på at »imødekomme udfordringerne med mange patienthenvendelser sidst på aftenen og om natten«.
»Personalet har givet udtryk for, at der kan være ret stressende på de tidspunkter. Der opstår uhensigtsmæssige situationer, fordi der ikke altid er ryddet helt ud blandt patienterne i konsultationen, når natholdet møder ind, og der skal ikke ret lang ventetid til, før folk bliver ret utålmodige,« siger Lise Müller (SF).
Pengene til mere personale i akutmodtagelserne er et led i den generelle oprustning for at få den omstridte akut-ordning til at fungere. Fornylig blev der også åbnet for at give højere løn til sygeplejersker og læger for at lokke flere til at arbejde i 1813-ordningen, der især har haft problemer med lange ventetider for syge på at komme igennem på akut-telefonen og få besøg derhjemme af kørende vagtlæger.
Problemerne med ventetider inde på skadestuerne har været mindre påtrængende. I gennemsnit er behandlingen påbegyndt for langt de fleste inden for én time, og stort set alle kommer i behandling inden for fire timer, som er den politisk formulerede målsætning.
Men der opstår spidsbelastning om aften og natten, og det er det problem, der nu tages fat på at løse.
»Nogle har godt kunnet komme til at vente temmelig længe på de tidspunkter, men de vil forhåbentlig nu komme til at opleve, at de kommer hurtigere igennem systemet,« siger Lars Gaardhøj (S).
Ifølge et nyt notat til politikerne i Region Hovedstaden faldt ventetiderne på at komme igennem til en medarbejder på 1813-akuttelefonen i løbet af august efter at have været på et tårnhøjt niveau i juli.
40 pct. kom i august igennem til en medarbejder indenfor de tre minutter, som er den politiske målsætning mod blot 23 pct. i juli. Dermed er man tilbage på niveauet fra før sommerferien, Man er dog stadig langt fra målet om, at 90 pct. skal komme igennem inden for tre minutter.
Udsigten til lange ventetider på 1813-akuttelefonen får også flere og flere til at droppe at ringe først, hvilket ellers er hele formålet med ordningen. Andelen af såkaldte selvhenvendere på skadestuerne nåede således i juli op på 27 pct., som mødte op uden først at være blevet visiteret i telefonen.
Der har hidtil været afsat omkring 150 mio. kr. til at drive 1813-ordningen, som var det beløb, man tidligere betalte de praktiserende læger for at drive lægevagtsdelen.
Der har også været opereret med en såkaldt »buffer« på 15 mio. kr., og nu afsættes der altså yderligere fem mio. kr. til et permanent løft på akutmodtagelserne.
