Når først det lykkes at slippe gennem nåleøjet til en sygeplejerske eller en læge, er akut syge borgere i hovedstadsområdet rigtigt godt tilfredse med den hjælp, de får.
Men der er også nogle klare problemer med lange ventetider, både når det gælder om at komme igennem på akut-telefonen, og når man er blevet sendt videre til en skadestue.
Det er det billede, der tegnes af den omstridte 1813-akuttelefon i Region Hovedstaden, hvor man for første gang har spurgt patienterne om deres oplevelser.
Hér svarer over 90 pct.. af de adspurgte patienter, at de i høj eller nogen grad følte sig hørt og forstået af sygeplejersker og læger, og at de også var gode til at spørge ind til skaden eller sygdommen.
Og blandt de patienter, som sendes videre til en skadestue, svarer 85 pct., at de har et godt eller meget godt indtryk af den behandling, de modtog, fremgår det af en evaluering.
»Når det fungerer, er folk glade for ordningen. Det er rigtigt opløftende,« siger politisk ordfører Leila Lindén.
Bagsiden af medaljen er imidlertid, at der også er problemer med ventetider, som skaber frustrationer med patienterne i 1813-ordningen. 20 pct. af de adspurgte oplevede således, at ventetiden på at komme igennem på telefonen var for lang. Og for de patienter, som efterfølgende mødte op på en skadestue, tilkendegav 71 pct., at de ikke fik besked på, hvor lang tid de skulle vente på at blive behandlet.
45 pct. angav desuden, at ventetiden var for lang, fra de ankom på skadestuen, til behandlingen gik i gang.
Blandt skeptikerne hæfter man sig ved, at undersøgelsen er udført af regionens egne folk, og at deltagelsen har været beskeden. 778 patienter har besvaret og returneret spørgeskemaet, og undersøgelsen dækker blot en enkelt uge.
»Jeg håber, at det er rigtigt, at så mange borgere er glade og tilfredse. Men undersøgelsen hviler på et for lille grundlag til, at jeg føler, at jeg kan stole på den,« siger Mette Abildegaard (K).