En sønderjysk bankdirektør kaster sig ind i det politiske slagsmål om øl- og sodavandsmilliarder i forsøget på at forsvare jysk detailhandel, arbejdspladser og miljøet. Men han burde stikke piben ind og i stedet passe sin egen bank, lyder det nu fra grænsehandelsvirksomheden Fleggaard.

»Når en tilfældig bankdirektør bruger grænsehandelen som anledning til at score billige reklamepoint, synes jeg, at han udstiller sig selv uheldigt. Ligesom grænsehandelen ikke blander sig i bankens rolle i den danske nationaløkonomi de seneste fire-fem år, mener jeg heller ikke, at det tilkommer en tilfældig bankdirektør at kommentere på grænsehandelen,« siger Mike Simonsen, adm. direktør hos Fleggaard, der siden 1961 har bygget en succesrig forretning op om at sælge billige øl, sodavand og slik til danskerne syd for grænsen.

Venstre kræver lavere afgifter

Politisk varm kartoffel

Fleggaards kritik af bankbossen rammer ned i en ophedet debat om grænsehandel for milliarder, ølafgifter og butiksdød i Syddanmark, som er blevet aktuel under forhandlingen af regeringens vækstplan. Oppositionen vil mindske grænsehandelen og gavne dansk erhvervsliv ved at sænke både øl- og sodavandsafgifterne i Danmark, og nu lægger en direktør i en af Syd- og Sønderjyllands største banker, Frøs Herreds Sparekasse, også pres på regeringen. Bankdirektør Kurt Jensen har indkaldt til en konference mandag, hvor oppositionen og erhvervslivet får lejlighed til at presse skatteminister Holger K. Nielsen (SF) i fuld offentlighed. Men ingen grænse-butikker kommer til at tale deres sag og heller ikke Fleggaard.

»Vi kan undre os over, at vi ikke har fået en invitation til at komme og tale,« siger Mike Simonsen, der er utilfreds med bankens linje.

»Vi må antage, at man har været mest interesseret i at gennemføre envejskommunikation,« siger Mike Simonsen.

Tilmed har bankdirektør Kurt Jensen med flere politiske meldinger gjort sig til en forsvarer for syd- og sønderjysk detailhandel, miljøet og danske arbejdspladser. Også brancheorganisationer som Dansk Erhverv og De Samvirkende Købmænd har brugt danske arbejdspladser som argumentation for at sænke afgifterne. Men argumentationen holder ikke, mener Mike Simonsen.

»Den rigtige beslutning for Danmark er ikke afgiftssænkninger. Det vil ikke give noget som helst. Man har nu fjernet fedtafgiften, og jeg har stadig til gode at se, at det giver de 1.300 arbejdspladser, som man har lovet. Jeg har også til gode at se, at priserne på varerne i Danmark kommer længere ned,« siger han.

Færre afgifter – flere job

Dansk Erhverv har vurderet, at Danmark kan få 1.450 flere arbejdspladser, hvis afgifterne på øl og sodavand sænkes, men det tror Fleggaard ikke på.

»Hvis man sænker afgifterne på øl og vand, så falder volumen på salg af øl og vand givetvis ved grænsen, men varerne køber og betaler vi jo i Danmark ved de danske bryggerier. Så de danske bryggerier kommer til at fyre mennesker. Man må også antage, at transportbranchen kommer til at køre en kortere vej, når de ikke skal helt ned til os,« siger Mike Simonsen, der forventer, at det vil koste job i transportsektoren.

Han stiller sig også skeptisk overfor, om afgiftssænkelser vil give flere danske job i detailhandelen.

»Der bliver ikke en eneste købmand i Danmark, som kommer til at ansætte flere folk, fordi de kommer til at sælge en palle sodavand mere om måneden,« siger han.

Venstre kræver lavere afgifter

Flere kræfter i oppositionen prioriterer en sænkelse af øl- og sodavandsafgifterne højt under de aktuelle politiske forhandlinger. Venstre har gjort det til et af sine hovedkrav at få afgifterne på øl og vand ned. De Konservative har oplyst, at partiet som minimum ønsker at halvere øl- og sodavandsafgifterne eller bringe dem helt ned på tysk niveau.