»Sørens Saga« er en traditionel biografi. Støvet og kedelig. Indtil læserne når halvvejs gennem bogen, så kommer der fart over feltet, og bogen bliver spændende som en krimi.

Den er ikke til at slippe, før læseren når frem til slutningen. Hvor Søren Langvad dør med sneskovlen i hånden og et brev i lommen, hvor det fremgår, at han er blevet udvist fra Pihl & Søn. Hans livsværk. Omdrejningspunktet i hele livet.

I eftersommeren 2013 stopper erhvervseventyret Pihl & Søn. En af Danmarks største entreprenørvirksomheder, som over en række årtier har oplevet både nedture og opture. Den 26. august mister 3.000 ansatte deres job. Hertil kommer underleverandørerne, kreditorer, leverandører, banker og flere, der har haft forretningsforbindelse med entreprenørgiganten. Konkursen blev udløst af Danske Bank og en stribe finansielle garantiselskaber. Når det hele lægges sammen, er der tab på knap fem mia. kr.

Der var økonomiske vanskeligheder, men på et bestyrelsesmøde kun fire dage før konkursen, var der tilfredshed med udviklingen, og virksomheden var efter en række hårde år på rette vej. Det havde været spændende at få forklaringen på, hvorfor kreditorerne med Danske Bank i spidsen tog den dramatiske beslutning. Det kommer ikke frem i bogen. Forfatteren Poul Høegh Østergaard har skrevet en biografi om Søren Langvad. Det kan altid diskuteres, om det er et rigtigt valg, forfatteren har foretaget. Men det ville have været interessant at få gravet i motiverne hos kreditorerne.

Virksomheden Pihl & Søn er oprindeligt en skrantende murer- og entreprenørvirksomhed, hvor Kay Langvad, der er far til Søren Langvad, købte sig ind, efter han ragede uklar med chefen. Virksomheden vokser og er med til at få bygget Danmark siden 1950erne, hvor lavkonjunktur blev afløst af højkonjunktur.

Søren Langvad er midtpunktet i Pihl & Søn. Pyramiden er flad, og det betyder at han er med i mange af beslutningerne. Han blander sig, og han har holdninger. De kan være en styrke, men det kan samtidig være en stor svaghed, når organisationen bliver større. Så kan det være vanskeligt at bevare overblikket.

»Det ingeniørtekniske er også i fokus, når chefen på de ugentlige tirsdagsmøder efter tur gennemgår de igangværende aktiviteter med sin direktion og ledende medarbejdere. Faktisk er det oftere udførselsmæssige detaljer end de forretningsmæssige, der optager Søren,« fortæller en tidligere medarbejder, som anser dette stærkt faglige fokus for at være helt ude af trit med moderne virksomhedsledelse. Søren er ingeniør, før han er forretningsmand, mener mange. Viser der sig et anlægsprojekt med store ingeniørmæssige og udfordringer, som Søren fatter interesse for, er han parat til at gå langt for at sikre kontrakten til sit firma. Lægge en skarp pris i dette tilbud, man indgiver. Og acceptere betydelige risici, fremgår det midt i bogen. Her er nøglen til katastrofen. Søren Langvad var for meget ingeniør og for lidt forretningsmand. Derfor gik det galt.

I praksis har Søren Langvad været en iværksættervirksomhed, hvor der ikke har været plads til andre. I november 2011 skal han til møde i Danske Bank, der strammer skruen. Den afgående CEO Peter Straarup vil gerne sikre, at efterfølgeren Eivind Kolding overtager en butik, der er nogenlunde styr på. Pihl & Søn har en kredit på 700 millioner kroner, og der er mange problemer med projekterne, der koster alt for mange penge. Danske Bank har fundet en uvildig konsulent. Hun er tidligere McKinsey-konsulent, og hedder Birgit W. Nørgaard.

Det kan Søren Langvad ikke lide. »Forestillingen om at få en kvindelig direktør, som ikke er opflasket med Pihl-ånden endsige har nogen praktisk erfaring med entreprenørvirksomhed eller er ingeniør af uddannelse, får alt til at stritte i Søren,« skriver forfatteren.

Så er vejen til slutningen parat. Bogen kommer op i omdrejninger, og så bliver det spændende læsning. »Hende damen« betegner Søren Langvad Birgit W. Nørgaard og viser, at respekten ikke er stor. Det er et sammenstød mellem en iværksætter og den stærke kultur på den ene side og på den anden side McKinsey-managementtankegangen, hvor bundlinjen tæller fremfor alt.

Bogen skal læses af alle, der tror, at gamle dage kommer igen.

Det gør de ikke. Heldigvis.