Seks stjerner. Det får »Network Advantage«, der er skrevet af tre professorer fra INSEAD og Rotman School of Management. Det er et stærkt bidrag til forståelse af strategiske alliancer og samarbejde mellem virksomheder. Her er der virkelig et område, hvor der bliver bygget bro mellem den akademiske og den praktiske verden. Ikke sjældent er der stor forskel på succeskriterierne, hvor det er sejt for en akademiker at få en artikel optaget i et videnskabeligt tidsskrift, som læses af nogen, der minder om dem selv, og hvor praktikkerne vælger helt andre steder at suge ny viden.

Inden for de seneste ti år er der indgået mere end 42.000 alliancer over hele verden, og de kan være en kilde til succes eller fiasko. Bogen fortæller – på et tungt videnskabeligt grundlag – hvordan en organisation får skabt en konkurrencemæssige fordel.

Virksomheder er bundet sammen i et edderkoppespind af alliancer på kryds og tværs, men det er ikke alle, der har de samme fordele ud af det. Nogle virksomheder befinder sig i udkanten af de alliancer, som de er en del af. Andre er placeret centralt, og dermed er det en styrkeposition, som kan bruges til at skabe en konkurrencemæssig fordel.

Desværre er det ikke så nemt, som det lyder. Mere end halvdelen af alle alliancer er mislykkede. En af forklaringerne kan være, hvordan man er placeret i netværket, og hvordan virksomhederne passer sammen i hele netværket. Et nøgleord er derfor spørgsmålet, hvordan det hele fitter sammen. Både for den enkelte virksomhed i netværket og for hele netværket som helhed.

»Alle veje fører til London« er overskriften på bogens første kapitel. Det er samtidig et referencepunkt for resten af bogen. Londonium var navnet på det, der senere blev millionbyen London, og allerede da romerne i år 50 grundlagde byen, blev den udgangspunktet for de næste 2.000 års succes. Hele den britiske infrastruktur pegede i retning af London og ikke andre dele af landet. Det gav en fordel for dem, der havde valgt at bo i London eller drive virksomhed der. Det hele gik lettere, fordi metropolen lå tæt på Themsen og alle de øvrige store veje. Det kunne andre byer i det britiske rige ikke hamle op med.

Det er kernen i opbygningen af alliancer og netværk. Det gælder om at være placeret det rigtige sted og være bundet sammen med de øvrige virksomheder i branchen og de tilstødende brancher og dermed opnå et konkurrencemæssigt forspring.

Der er tre ting, som kan give et konkurrencemæssigt forspring; informationsspredning i netværket, samarbejdsrelationerne mellem virksomhederne og endelig, hvem der har magten. Inden for detailhandlen er det ikke overraskende dem, der sidder med kontakten til kunderne, der kommer til at bestemme.

Der er tre niveauer, hvorpå en virksomhed kan opnår en konkurrencemæssig fordel gennem indgåelse af alliancer; først er der evnen til at drage fordel af de ressourcer og færdigheder, andre virksomheder står for. Det kan være svært at få det til at virke i dagligdagen, hvis der er for store forskelle i virksomhedernes kultur. Det gælder både i forhold til den nationale kultur og forskelle mellem virksomhedernes måde at fungerer på, som kan være problematisk.

Det andet er spørgsmålet om, hvor man er placeret i samarbejdet mellem virksomhederne. Apple har været stærk til at trække på andre virksomheder i udviklingsarbejdet af iPhonen. Der blev trukket på flere virksomheder, som havde en stærk viden og færdigheder inden for et område. På den måde blev Apple i stand til at overraske markedet med en telefon, som vendte op og ned på en hel branche.

For det tredje er det et spørgsmål om, hvem man vælger at arbejde sammen med. Hvis samarbejdspartnerne er stærke virksomheder med et godt brand, kan det være med til at styrke virksomhedens position.

»Network Advantage« er en helstøbt bog, som bør læses af alle, der ønsker at skabe et konkurrencemæssigt forspring for virksomheden. Den er lige til at gå til. Velskrevet og veldokumenteret, og der er en flere danske eksempler, hvor alliancerne har skabt succes. Her er der flere sider om Business Kolding, der har indgået et samarbejde med INSEAD, og Grundfos fylder også siderne.