Danske topchefer er nådesløse i deres vurdering af fejltrin, og en stribe kendte virksomheder har mistet store værdier på imagekontoen oven på en række negative sager. Falck, JP/Politikens Hus, KMD og Elgiganten er nogle af de højtprofilerede virksomheder, hvor dårlig omtale har tæret og givet markant dårligere placeringer i Berlingske Business Magasins Imageanalyse 2017.

Det er først og fremmest kategorien »ledelse«, der i år trækker Falck dramatisk nedad. På denne parameter ender Falck på plads 120 ud af 140 virksomheder i analysen.