Fælles forslag fra Merkel og Hollande skal skabe enighed om sanktioner
Tysklands kansler Merkel og Frankrigs præsident Hollande har op til EU-topmødet diskuteret et fælles forslag til den fremtidige sanktionskurs over for Rusland.
Tysklands kansler Merkel og Frankrigs præsident Hollande har op til EU-topmødet diskuteret et fælles forslag til den fremtidige sanktionskurs over for Rusland.
BRUXELLES: Med hastige skridt nærmer sommeren sig og dermed også udløbet af de hårde økonomiske sanktioner, som EU indførte over for Rusland i juli sidste år. De 28 EU-lande har ret så forskellige syn på, om sanktionskursen er fornuftig, og derfor er der lagt op til en vanskelig diskussion om forlængelse af sanktionerne på EU-topmødet torsdag.
For at undgå splittelse blandt de 28 lande har Tysklands kansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident François Hollande, og den polske formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, arbejdet på et fælles forslag, der skal skabe en klar sammenhæng mellem, hvad der sker på landjorden og sanktionskursen.
»Forventningen er, at en indstilling fra Merkel og Hollande vil vinde alles opbakning,« fortæller en EU-kilde med kendskab til forhandlingerne.
Tyskland og Frankrigs ord har en helt særlig vægt, fordi Merkel og Hollande tog initiativ til fredsforhandlingerne i hviderussiske Minsk i februar, der førte til den skrøbelige våbenhvile i Ukraine. Den præcise ordlyd af forslaget var fortsat ikke på plads onsdag, men ideen er at slå fast, at hvis Minsk-aftalen ikke implementeres fuldt ud, så fortsætter sanktionerne. Omvendt stopper de, hvis Rusland lever op til Minsk-aftalen.
Minsk-aftalens deadline for, hvornår Ukraine igen skal have kontrol med sin grænse til Rusland er sat til december, og derfor vil en sådan formulering lægge op til, at sanktionerne forlænges til og med december og dermed følger Minsk-aftalen. Den endelige beslutning om en forlængelse af de økonomiske sanktioner vil dog næppe blive taget på dette topmøde, men først senere. Signalet vil dog være klart, og EU-landene vil igen kunne melde ud, at de står sammen om kursen i forhold til Rusland.
Se Grafik: Kamp om EU's Sanktionskurs over for Rusland
Gennem hele det seneste år har det været svært at finde fælles fodslag for de 28 lande, som ser grundlæggende forskelligt på tilgangen til Rusland. Rusland er en vigtig handelspartner for mange af EU-landene, og sanktionerne gør også ondt på de europæiske lande.
»Nogle lande mener, at sanktionspolitikken grundlæggende er en fejl, mens andre vil skrue op for sanktionerne,« fortæller en kilde.
Det er ikke mindst de sydeuropæiske lande med stærke handelsforbindelser til Rusland og et par østeuropæiske lande med stor energiafhængighed af Rusland, der har det svært med sanktionerne.
Omvendt ser det ud for landene omkring Østersøen, der jævnligt mærker russiske provokationer i luftrummet og går ind for en hård sanktionskurs. Især de tre baltiske lande, der alle har store russiske mindretal, frygter, at de kan blive ofre for en russisk aggression som den i Ukraine.
Frankrig ser ud til at have besluttet sig for en fælles kurs sammen med Tyskland, selv om både Frankrig og Finland, der begge har tætte handelsforbindelser til Rusland, tidligere har været tilbageholdende med hensyn til sanktionerne.
Et af de lande, som er kritisk over for sanktionerne, er Grækenland. Foreløbig har Grækenland dog hver gang accepteret sanktionskursen, men det kan ikke udelukkes, at sanktionerne kan blive trukket ind i dramaet om Grækenland, hvor statskassen er faretruende tæt på at løbe tør.
Den græske premierminister, Alexis Tsipras, har således bedt Tusk om et særskilt møde torsdag eller fredag med de væsentligste EU-ledere om en politisk løsning på Grækenlands svære situation. Præcis hvem der skal med til dette møde, og hvornår under topmødet det bliver, var stadig uvist onsdag aften.
Grækenland og de øvrige 18 eurolande indgik den 20. februar en aftale om at forlænge sikkerhedsnettet under Grækenland med yderligere fire måneder. Men de krævede reformer lader vente på sig, og indtil reformerne er sat i værk, får Grækenland ikke én euro mere af eurolandene. Flere og flere eurolandes finansministre taler nu åbent om en risiko for, at Grækenland må forlade euroen. Angela Merkel holder også fast i kravene til Grækenland, og det er umiddelbart svært at få øje på mulighederne for et gennembrud på topmødet.
Se Grafik: Kamp om EU's Sanktionskurs over for Rusland