Først var der bestyrtelse og trang til at gøre noget. Så fulgte håb, bange anelser og lang, lang ventetid. Og til sidst jubel og glædestårer. Den toårige Hillerød-dreng, Storm, der på løbecykel forsvandt fra sit hjem tirsdag aften, satte alle tænkelige følelser i sving på de sociale medier.
Mere end 1,4 millioner brugere så Nordsjællands Politis efterlysning på Facebook, og mere end 37.000 delte den. 4-5.000 kommentarer strømmede ind på politiets Facebookside med alt fra tilbud om hjælp, clairvoyante syner og tips om gemmesteder i lokalområdet. De fleste ville, som aftenen skred frem, bare udtrykke deres medfølelse og spørgsmål som »Har de fundet ham?«, »Noget nyt?« eller »Det er så forfærdeligt. Kan ikke sove af bekymring... Håber, at han bliver fundet snart,« som Julia Stemenkovska skrev.
Nordsjællands Politi anslår, at mellem 2.000 og 2.500 mennesker mødte op for at hjælpe tirsdag aften og nat. Det var dog i sidste ende politihunden Quattro, der klokken 02.07 snusede sig frem til Storm. En lykkelig udgang, der i samme sekund blev videregivet på de sociale medier:
»Har fulgt intenst med fra Australien. Hvor er det dejligt, at Storm blev fundet i god behold. Nu kan jeg begynde at arbejde igen,« skrev Dan Holm Nicolaysen eksempelvis om natten, og Benjamin Pedersen istemte: »Velkommen tilbage, Storm, din dejlige lille dreng. Så kan man roligt lægge sig til at sove nu.«
»Det giver os ikke et problem, at så mange danskere involverer sig på de sociale medier, men det stiller nogle krav til os om, at vi får koordineret godt nok. Det lykkedes, men vi skal være endnu bedre til det fremover. Det har været sindssygt overvældende med alle de mennesker, der har involveret sig,« siger vicepolitiinspektør ved Nordsjællands Politi, Finn Bernth Andersen.
Men hvorfor føler vi så stærkt og inderligt for en familie og en dreng, de færreste af os kender – og på det tidspunkt end ikke havde set et foto af? Trine-Maria Kristensen, rådgiver i sociale medier, tror hverken, vi føler mere intenst eller kaster os over mere tilfældige formål, fordi det foregår på internettet:
»Men sociale medier skaber en fornemmelse af forbindelse, identifikation og nærvær, selv om folk er langt væk. Med internettet går det lynhurtigt, så er vi alle informeret og føler os helt tæt på begivenhederne. Og hvis man derudover af helt personlige årsager føler trang til at udtrykke eller gøre noget, får man lynhurtigt valideret de følelser, fordi mange andre gør og siger det samme,« siger hun.
Fup på fototjeneste
Storm-eftersøgningen var ikke det eneste sted på sociale medier, de store følelser blev ventileret tirsdag. Samtidig med eftersøgningen af Storm var et andet social medie, Instagram, ved at eksplodere i raseri og forbløffelse.
I et par måneder har en konto ved navn @kemoland vakt en Storm-lignende medfølelse på billeddelingstjenesten. Bag kontoen stod en 21-årig kræftramt pige, »Clara Maria« fra Aalborg. Hun brugte sin Instagram-konto til at foto-dokumentere sin sidste tid som terminalpatient. Ofte med humor og stor, lidt gammelklog livsindsigt. Kontoen nåede over 18.000 følgere, som græd med den dødsdømte Clara Maria og tog hendes livs-mottoer a la »Livet er lige langt, om du griner eller græder. Det første lyder bare sjovere« til sig som sine egne.
Følgertallet nærmest eksploderede, da en af Danmarks mest læste bloggere, Mascha Vang, den 3. juli skrev om Clara Marias dødskamp til sine 300.000 brugere:
»Jeg kender ikke pigen, men efter at have fulgt hende i kort tid gik det op for mig, hvor meget hun egentlig berører mit liv. At en døende pige skal lære mig at leve,« skrev Mascha Vang.
Sangeren Mads Langer, som »Clara Maria« øjensynligt var fan af, nåede at skrive to numre til hende, herunder »Song for Clara«, som han lagde på Youtube tirsdag.
For da var »Clara Maria« død. Hendes sidste post, der fik knap 4.000 ’likes’ og 2.000 kommentarer, lød:
»Kl er 00:05 imens jeg skriver det her. Sengen på stuen er tom. Og det er den fordi, jeg i løbet af aftenen er blevet så dårlig, at i nat bliver sidste gang jeg lukker øjnene. Og det vil jeg gøre derhjemme i mit blødeste nattøj. Med dem jeg elsker ved min side.« (original tegnsætning, red.)
Den næste post på Instagram-kontoen var fra en læge ved navn »Jacob«:
»Jeg var med i nat kl. 03.16, da hun trak vejret for sidste gang. Der blev ringet efter mig kl. 22.45, og kl. 23.27 besluttede vi, at Clara Maria skulle hjem i seng. Jeg har været med, fra diagnosen blev stillet, og mit hjerte bløder over, at Clara er væk. Dagen, [da] jeg skulle fortælle hende, at behandlingen skulle stoppes, sad jeg på mit kontor og græd. Vi har delt så mange ting, og hun vil være med i mit hjerte, til vi ses i himlen,« lød det.
Det salvelsesfulde indlæg fra lægen fik imidlertid en anden bruger til at studse.
»Jeg fulgte selv @kemoland og var meget revet med. Utrolig smukke tekster, meget åbne og dybe, om både op- og nedture i livet med cancer. Det fik mig til at reflektere over mit eget liv, og at man skal elske hvert et sekund. Men sådan noget skriver en læge bare slet ikke. Jeg begyndte derfor at at slå billederne op på nettet,« siger brugeren Line Juul.
Line Juul fandt først ét stjålet billede. Så et andet. Til sidst mange. Nogle var ændrede, beskårede eller udstyret med »filter«. Men de fleste af @kemoland’s fotos fra hospitaler, af drop-udstyrede hænder og pigekroppe i hospitalssenge i dunkel belysning var tyvstjålet. Flere af hendes leveord og ordsprog kom fra en nu afdød kræftramt ung dansker.
Samtidig valgte Aalborg Universitetshospital lidt utraditionelt at gå ud med en klokkeklar afvisning af, at de havde haft en »Clara Maria« som patient. Eller at en læge med navnet Jacob havde været på vagt den pågældende nat. Lidt akavet, da en Instagram-følger havde sendt en gave til sygehuset.
»Jeg må med tristhed erkende, at jeg som mange andre er blevet spundet ind i en historie, som ikke er sand. Jeg er blevet rørt til tårer og har involveret mig dybt og følelsesmæssigt over længere tid med et fiktivt menneske og en fiktiv familie,« skrev sangeren Mads Langer sent onsdag på sin Facebookprofil.
Teknologi fremhæver følelsesstorme
Line Juul har fået en del blandede reaktioner på sin »afsløring« af @kemoland, der nu har lukket sin konto.
»Min hensigt var bare at finde hoved og hale i det, jeg kunne ikke bare læne mig tilbage og glemme noget, der berørte mig så dybt. Hvad jeg ikke bryder mig om her bagefter er, at det hele er usandt. Især hvis man tænker over, at der er andre mennesker med cancer, som læste med. Nogle har nok fundet styrke i hendes tekster, mens andre har følt sig »forkerte«, fordi de ikke har de samme kræfter,« siger hun.
Hvis de rummer noget fundamentalt menneskeligt eller identificerbart – angsten for at miste et barn, erfaring med cancer – og ellers er godt fortalt, er det de samme historier, der tryllebinder folk i dag som for hundrede år siden, mener rådgiver Trine-Maria Kristensen.
Men justitsen er hård på de sociale medier: Afsløres historier, folk har brugt tid og følelser på, som fup, er fordømmelsen enorm og benhård. Lige nu pågår en voldsom debat på Instagram og andre internet-fora om @kemoland’s virkelige identitet og motiver. Og hvis man tror, at vi er tikkende følelsesbomber, der blot venter på næste sag at eksplodere over i et fyrværkeri af udråbstegn og hjerte-smiley’er, glemmer man, hvordan de sociale medier er konstrueret, siger en ekspert i emnet, Thomas Bigum:
»Det, der er mest synligt på sociale medier, er de store udsving. Man sidder med en følelse af, at sociale medier virkelig kan få os op i det røde felt. Men det er også de sociale mediers bedrag. Facebooks algoritmer og de sociale mediers teknologi er lavet til at vise os det mest populære, dét, der bliver mest diskuteret. Så vi bliver oftere præsenteret for de historier end for de mange tusinde, der ikke bringer noget som helst i kog,« siger han.
Berlingske er bekendt med en mulig identitet på personen bag @kemoland. Der er tale om en ung person, der formentlig blot har søgt opmærksomhed. Den nu hjemkomne Storms familie har bedt om fred fra pressen, men ifølge TV2 er moderen »meget overvældet og taknemmelig« for de mange fremmedes deltagelse og opbakning.