Hvem stod bag profilen Kemoland om en ung kvindes kamp mod kræften? Var det hele opspind? Og hvorfor overhovedet oprette en falsk profil og bilde folk ind, at man lider af kræft?

Historien om den nu lukkede Instagram-profil Kemolands ægthed er blevet heftigt diskuteret på sociale medier, efter der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om den 21-årige Clara Maria, som angiveligt stod bag profilen, og som tirsdag døde af kræft, findes i virkeligheden.

Spørger man Jacob Brøndum Pedersen, kommunikationskonsulent og medstifter af Center for Digital Dannelse, som forsker i digital adfærd og dannelse, afspejler historien, at folk leger med identiteter på nettet.

I online-universet er det let at gemme sig, fordi man ikke skal stå til ansvar på samme måde som i virkeligheden, forklarer han.

»Man leger med sin identitet, og man får opmærksomhed, likes og følgere ud af det. Det er ikke så ofte, man går hen til 100 eller 1.000 personer og snakker om kemobehandling, så pointen er, at man kan skjule sig på nettet og være anonym,« siger kommunikationskonsulenten, som dog mangler et økonomisk motiv i den konkrete historie om Kemoland:

»Historien er ligesom et regnestykke, hvor der er for meget usikkert i. Handler det om likes, eller handler det om penge? Der er for mange ubesvarede spørgsmål, men det tyder på, at det handler om opmærksomhed.«

Tidligere på ugen skrev Clara Maria farvel til sine flere tusinde følgere på Instagram, og på profilen kunne danskere efterfølgende læse en kommentar fra Clara Marias læge »Jakob«, som beskrev kvindens sidste minutter, inden hun døde af sin kræftsygdom.

Flere følgere kommenterede medfølende på profilen, men tirsdag aften blev den lukket.

Onsdag oplyste Aalborg Universitetshospital, hvor kvinden ifølge profilen gik til behandling, til bt.dk, at man havde kigget indlæggelserne på hospitalets kræftafdelinger for den seneste uges tid igennem og at der umiddelbart ikke var patienter, der passede på historien, som blev beskrevet på Instagram-profilen. Og så tog debatten til, og også stifteren af den mindeside, der var blevet oprettet til minde om Clara Maria meddelte sin skuffelse.

Men hvad fik personen bag profilen ud af at oprette profilen? Helt generelt er Kemoland et eksempel på, at hele normdannelsen på nettet fortsat er i gang, mener Jacob Brøndum Pedersen.

Han nævner blandt andet nye trends som for eksempel sorgsnylteres mindesider og såkaldte facerapes, hvor man skriver fra andres Facebook-profiler, som nye trends, der udfordrer grænserne på nettet.

En falsk profil som Kemoland kan være en ny trend, som der endnu intet begreb findes for.

»Nettet og sociale medier er en legeplads, hvor en masse ting bliver prøvet af. Vi er ved at lave de net-etiske rammer og normer, og vi prøver rammerne af. Vi er i stadig gang med en normdannelse på nettet og skabe begreberne,« forklarer Jacob Brøndum Pedersen.

Det vides endnu ikke, hvem der stod bag oprettelsen af Instagram-profilen Kemoland.