BRUXELLES: Mens EU-lande som Østrig, Ungarn og Italien i øjeblikket skændes intenst om fordelingen af flygtninge og asylsøgere, var EUs stats- og regeringschefer i aftes forsamlet i Bruxelles i forsøget på at lappe på en tiltagende kriseramt europæisk asylpolitik.

Efter torsdagens diskussion på topmødet tyder meget på, at de europæiske stats- og regeringschefer vil støtte op om en frivillig fordeling for 40.000 flygtninge, der har søgt asyl i Italien og Grækenland, blandt de andre europæiske medlemslandene. EU-Kommissionen har i længere tid presset på for en tvungen omfordeling, men det vil mange medlemslande ikke være med til, og man går derfor ad frivillighedens vej i stedet.

Mens de central- og østeuropæiske lande er særdeles skeptiske over for forslaget om en europæisk fordelingsnøgle, der vil øge antallet af asylansøgere, ønsker lande som Tyskland og Frankrig et kompromis om en frivillig ordning, der kan lette presset på de sydeuropæiske lande. Alene i år er flere end 63.000 flygtninge ankommet til de græske kyster. For Italien er tallet 62.000, vurderer FNs Flygtningehøjkommissariat.

I aftes så det ud til, at EU-lederne kunne blive enige om at finde en model inden udgangen af juli for en frivillig omfordeling over to år af 40.000 flygtninge, der i øjeblikket befinder sig fordelt på græske og italienske asylcentre. Dermed kan man vise solidaritet uden at blive tvunget til de faste og udskældte flygtningekvoter i EU-Kommissionens udspil.

»Kommissionens forslag til en fordelingsnøgle er ikke proportionel, så det skal vi se på. Men mit land er villig til at være solidarisk«, udtalte Estlands premierminister, Taavi Rõivas, ved sin ankomst til topmødet.

Kun få flygtninge hjemsendes

Estland hører til de lande, der ved flere lejligheder har ytret sig skeptisk over for forslaget om en obligatorisk fordelingsnøgle, der skal lette presset på især middelhavslandene. Forslaget er upopulært hos stort set alle de central- og østeuropæiske lande, der frygter, at forslaget vil udvikle sig til en permanent ordning. Derfor understreges det i udkastet til topmødets sluttekst, at den frivillige fordeling vil være en »midlertidig« og »undtagelsesvis« ordning.

Flygtningepresset på Italien og Grækenland har sammen med det stigende antal druknede flygtninge i Middelhavet synliggjort behovet for akut europæisk handling.

Ifølge forslaget skal EU-lande som Grækenland og Italien rustes bedre til at varetage registreringen af flygtninge med fingeraftryk i stedet for at lade dem krydse grænsen til andre EU-medlemslande.

De såkaldte Dublin-regler betyder, at det første land, hvor flygtninge registreres, også er første asylland. Blandt andet vil EU udsende eksperter og uddele finansielle midler til forbedring af asylansøgningsprocedurerne i de stærkest belastede lande.

»Fuldstændig uacceptabel for os«

Et andet problem er, at EU-landene kæmper med at få sendt afviste asylansøgere hjem. I 2014 blev kun 39 pct. af Europas afviste asylansøgere sendt tilbage, hvilket delvist skyldes mangelfulde eller ikke-eksisterende aftaler med flygtningenes oprindelseslande.

Af samme grund ønsker EU at forbedre hjemsendelsesraterne gennem en styrkelse af incitamenterne. Det betyder, at asylpolitikken skal tænkes sammen med handels- og udviklingspolitikken. Noget for noget, om man så må sige.

Også det langsigtede perspektiv omkring at få færre til at flygte ved at skabe bedre forhold i blandt andet Afrika, vil EU-lederne gøre mere for. Til november vil EU afholde et topmøde i Maltas hovedstad Valletta, der skal forbedre samarbejdet med afrikanske lande. Forhandlingerne om en frivillig fordeling for de 40.000 flygtninge finder sted i lyset af tiltagende irritation mellem flere europæiske medlemslande.

Tidligere på ugen vakte Ungarn opsigt, da myndighederne annoncerede en lukning af grænserne for tilbagesendte asylansøgere fra eksempelvis Østrig.

Ifølge ungarske myndigheder er flere end 60.000 flygtninge fra blandt andet Kosovo, Afghanistan og Syrien ankommet til landet i år. En del er dog rejst videre til lande som Tyskland og Østrig.

Onsdag reagerede Østrig med skarp kritik af Ungarns forsøg på at undgå at tage mod tilbagesendte flygtninge.

»Ungarns beslutning er fuldstændig uacceptabel for os. Jeg forventer en øjeblikkelig reaktion fra EU-Kommissionen. Når man sætter Dublin-forordningen ud af kraft, sætter man naturligvis også den europæiske rejsefrihed på spil, og det udelukker heller ikke grænsekontrol som det allersidste middel«, sagde Østrigs indenrigsminister, Johanna Mikl-Leitner, til TV-stationen ORF.

I går vendte Ungarn på en tallerken og forsikrede sine kritikere om, at landet fremover vil holde sig til både Dublin- og Schengen-aftalen:

»Ungarn overholder uden undtagelse alle sine aftaler med EU og opfylder samtlige af sine EU-forpligtelser. Derudover vil jeg gerne understrege: Ungarn sætter ikke EU-regler ud af kraft. Det er der slet ikke tale om«, sagde Ungarns udenrigsminister, Peter Szíjártó, ifølge de internationale nyhedsbureauer.

Mens de europæiske ledere efterstræber et kompromis, fører flygtningekrisen til stadig større stridigheder om medlemslandenes grænsesamarbejde. Tidligere på måneden meddelte Frankrigs indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, at Frankrig enerådigt ville lukke grænsen til Italien for asylansøgere med henblik på at nedbringe strømmen af migranter fra nabolandet.

Cazeneuve tilskyndede ved samme lejlighed, at Italien bør acceptere oprettelsen af kontrolcentre, hvor myndighederne er i stand til at skelne mellem legitime flygtninge og økonomisk indvandring.

Stigende utilfredshed

En lignende kritik af den italienske flygtningepolitik kommer fra Schweiz.

»Hvis strømmen af flygtninge fra Italien fortsætter, bliver vi nødt til at lukke grænsen midlertidigt. Det er den eneste måde, som Schweiz kan lægge pres på andre lande, der ikke respekterer deres forpligtelser«, siger borgmesteren i den schweiziske kanton Ticino til avisen Neue Zürcher Zeitung.

Også i Tyskland er der stigende utilfredshed med det europæiske grænsesamarbejde, som ifølge delstatspolitikere i Bayern er decideret ineffektivt.

»EUs eksterne grænser er fyldt af huller, og vores naboer ser den anden vej«, sagde Andreas Scheuer, generalsekretær for Bayerns store konservative regeringsparti CSU, tidligere på måneden til avisen BILD.

»Hvis de ansvarlige i EU ikke tillader en væsentlig styrkelse af grænsekontrollen, er de medskyldige i smugleri, menneskesmugling og andre forbrydelser,« fastslog han.