Mens Danmark alene i maj måned modtog omkring 750 flygtninge, er vore naboer langs Østersøen villige til at acceptere et noget mindre antal. Estland har erklæret, at landet kan modtage omkring 100 flygtninge, Litauen 250, mens Letland blot vil acceptere 50 flygtninge.
Balternes erklæringer om, hvor mange flygtninge de mener sig i stand til at modtage, kommer efter, at omfattende forhandlinger om tvungne EU-kvoter for fordeling af flygtninge brød sammen forrige tirsdag.
Indtil da forsøgte EU at indføre en tvungen central fordeling af flygtninge blandt unionens medlemslande. En ordning, der dog ikke ville gælde Danmark på grund af retsforbeholdet, som Lars Løkke Rasmussen har varslet en folkeafstemning om inden jul.
At forhandlingerne om tvungne kvoter led skibbrud, skyldes især modstand fra en række østeuropæiske lande, der ikke mente sig i stand til at modtage og integrere et stort antal flygtninge.
I stedet for tvungne kvoter kunne medlemslandene kun nå til enighed om frivilligt og over to år at fordele en gruppe på 60.000 flygtninge imellem sig. Heraf befinder 40.000 sig i Italien og Grækenland, mens 20.000 er uden for EUs grænser. Tallet er dog i nogen grad af symbolsk betydning, da der alene i de første seks måneder af 2015 er ankommet flere end 150.000 flygtninge og migranter til Europas grænser.
Fordelingen af denne gruppe skal ske på baggrund af modtagerlandenes befolkningsantal og bruttonationalprodukt. En mere detaljeret fordelingsnøgle vil blive besluttet sidst i juli mellem EUs indenrigsministre ved forhandlinger, som, mange forventer, vil blive overordentligt indædte.
Indtil da har flere medlemslande, heriblandt de baltiske, meldt ud, hvor mange de mener sig i stand til at modtage.
Omkring 100 giver ballade
For Estlands vedkommende havde EU-Kommissionen spillet ud med en tvungen kvote på i alt 1.064 flygtninge over de kommende to år. Men efter at fordelingen blev frivillig, har Estland, der har lidt over en million indbyggere, indvilget i at modtage mellem 84 (baseret på bruttonationalprodukt) og 156 (baseret på befolkningstal). I Estland har dette selv i international sammenhæng lave tal dog også vakt kontroverser i en grad, så statsminister Taavi Roivas har måttet mane til besindighed.
»7.000 mennesker bosætter sig i Estland hvert år, hvoraf 3.000 kommer fra lande uden for EU. Mange af dem behøver hjælp til at få et arbejde. Et par hundrede ekstra bør ikke give anledning til racistiske demonstrationer i vort samfund,« sagde han i weekenden til radiostationen Vikerraadio.
For Letlands vedkommende fortalte indenrigsminister Rihards Kozlovskis til TV-programmet »900 sekundes«, at 50-60 flygtninge var det, som landet ville kunne modtage med de nuværende ressourcer.