En parallelaftale med EU på retsområdet kan vise sig at være en vanskelig opgave. Det kan endda vise sig »umuligt,« sagde formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, da han tirsdag besøgte København og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Både EU-kritiske partier og en EU-ekspert mener dog, at EU på trods af en fyldt kalender godt kan nå at forhandle parallelaftale med Danmark, og at ideen om, at en ny folkeafstemning kan blive nødvendig for at beholde Danmark i Europol, er politisk spin.

På tirsdagens pressemøde lød det fra den magtfulde EU-politiker Donald Tusk, at en parallelaftale mellem Danmark og EU kan være svær at få i stand. Løkke var mere optimistisk, men selv om statsministeren var optimistisk, satte han en klar deadline:

»Vi skal have en løsning i løbet af sommeren eller i det tidlige efterår for at være sikre på, Danmark kan forblive i Europol,« lød det.

Ved folkeafstemningen 3. december blev en tilvalgsordning om det retslige samarbejde fravalgt af de danske vælgere. De partier, som ved den lejlighed anbefalede et nej, tror dog stadig, at en aftale kan forhandles i hus – hvis EU og regeringen har viljen.

»Spørgsmålet om en parallelaftale omkring Europol er først og fremmest et politisk spørgsmål. Vil man, eller vil man ikke? For hvis man vil, er det ikke juridisk svært,« argumenterer Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl i sit ugebrev.

Enhedslisten er enig i den betragtning:

»Hvis EU er oprigtigt interesseret, kan man naturligvis lave den samme aftale med Danmark, som man har med Norge og andre lande. Hvis der kommer en ny folkeafstemning, er det fordi, at de, der har magten i Danmark og i EU, er blevet enige om, at de ikke ønsker en parallelaftale,« siger Søren Søndergaard, Enhedslistens EU-ordfører.

Ekspert: Slå koldt vand i blodet

Efter folkeafstemningen i december har et bredt flertal i Folketinget arbejdet på at søge parallelaftaler på tre områder: Europol, Eurojust – et samarbejde mellem anklagemyndigheder – og flyregisteret PNR.

Selv hvis Danmark ryger ud af Europol i første omgang, skal man dog ikke forvente, at danske og europæiske myndigheders samarbejde vil ophøre, mener Peter Nedergaard, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

Han vurderer, at det er usandsynligt, at EU vil tillade, at Danmark ryger ud af Europol.

»Man skal slå koldt vand i blodet. Worst case kan man glide midlertidigt ud af Europol, men man skal huske på, at EU heller ingen interesse har i, at Danmark bliver et »safe haven« for kriminelle. Så der er en gensidighed, som ofte glemmes i den danske debat. Det er ikke kun os, der har interesse i Europol. Europol har også interesse i os,« siger Peter Nedergaard.

Tusk og Løkke får nu rig lejlighed til at slå koldt vand i blodet: Efter pressemødet rejste de to til Grønland for at se på konsekvenser af klimaforandringerne.