»Måske umuligt.«
Sådan lyder EU-præsident Donald Tusks vurdering af Danmarks chance for at få en parallelaftale med EU om Europol.
Det får De Radikale til at kræve en »Plan B« fra regeringen.
»Regeringen skylder at melde sin Plan B klart og tydeligt ud,« siger EU-ordfører Zenia Stampe.
»Hvad vil regeringen gøre, hvis forhandlingerne ikke kan landes senest til efteråret, som i forvejen er presset af vigtige skatteforhandlinger og andet?«
Hvis det ikke lykkes at lave en aftale med EU om Danmarks deltagelse i politisamarbejdet, kan det føre til en dansk folkeafstemning om Europol.
Da Europaparlamentet onsdag 11. maj vedtog det nye Europol-samarbejde, udtalte udenrigsminister Kristian Jensen (V):
»At have en Plan B betyder, at man fjerner fokus fra Plan A, og vi har kun en Plan A, og det er en parallelaftale.«
Vedtagelsen af det nye Europol-samarbejde betyder, at Danmark har et år til at forhandle en parallelaftale på plads - ellers bliver vi kastet ud af politisamarbejdet.
»Det er en meget stram tidsplan for dansk tilknytning til Europol, som ikke kan komme bag på nogen. Inden udgangen af året skal det være afklaret, hvad Danmark gør for at forblive i Europol,« siger Zenia Stampe.
Ud over Europol har regeringen fået et bredt folketingsmandat i ryggen til at forsøge at få to andre parallelaftaler i hus.
En aftale om Eurojust skal sikre, at den danske anklagemyndighed kan samarbejde med de øvrige medlemslandes anklagemyndigheder i sager om grænseoverskridende kriminalitet.
En tredje aftale skal sikre dansk deltagelse i et nyt EU-samarbejde om registre over flypassagerer, PNR.
/ritzau/