BRUXELLES: Klatøjede og slidte efter forhandlinger, der varede til over klokken fem i morges skal Europas stats- og regeringschefer tage fat på endnu en forhandlingsrunde i dag fredag.

”Vi mødes om tre timer. Så må vi se, hvor langt, vi kan komme,” sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til en mindre del af det danske pressekorps klokken lidt i seks her til morgen.

Helle Thorning erklærede, at den aftale, man har indgået er ”det, der kunne lade sig gøre.” Det er den pakke, der hele tiden har været på bordet, men som Danmark havde håbet at man kunne få indført blandt alle 27 lande. Aftalen handler nu kun om eurolandene, men det er muligt for andre lande at tilslutte sig.

Lad os se på, hvad aftalen går ud på i hovedpunkter:

  • Der skal indføres en gældsbremse, hvor grænser for det løbende underskud indføres i grundloven i de lande, der er med i aftalen.

  • Der skal være automatiske sanktioner ved brud på de fælles regler, der skal sikre en sund økonomi.

  • Den såkaldte ESM-krisefond, der er på 500 mia. euro fremrykkes til lancering i midten af 2012. Det er et år tidligere end planlagt. Krisefonden skal køre samtidig med søsterfonden, EFSF-fonden, som der er godt et par hundrede mia. euro tilbage i. Dermed er eurolandenes finansielle brandslanger betydeligt større end tidligere.

”Det er gode beslutninger. Det vil også stå klart, når de bliver kendt af markedet,” siger Helle Thorning-Schmidt.

Endnu er mange aspekter uafklarede efter nattens forhandlinger, og statsministeren kan endnu ikke sige, hvad det reelt betyder for Danmark – og om der er tale om en løsning, hun kan forpligte Danmark på.

Her er uklarhederne en for en:

  • Det står klart, at Eurolandene ønsker at gå fremad og lave en mellemstatslig aftale. Døren er åben for andre landes deltagelse, men Helle Thorning-Schmidt ville fredag morgen ikke forpligte Danmark til at tilslutte sig. ”Det kræver at vi studerer den endelige aftale, når den ligger på skrift. Det vil også kræve en drøftelse i Folketinget,” sagde hun.

  • Eurolandenes aftale om en langt stærkere disciplin og automatiske sanktioner er i realiteten intet værd, hvis ikke de håndhæves af stærke institutioner. I EU er der tale om EU-domstolen og EU-kommissionen, der henholdsvis dømmer og vogter medlemslandenes overholdelse. I en mellemstatslig aftale er man ikke automatisk sikret dette. Det kan reducere tilliden til styrken i aftalen. Men her understreger Helle Thorning-Schmidt, at ”det er hensigten” blandt eurolandene, at de kan benytte sig af EU-institutionerne – både kommission og domstol. ”Schengen-reglerne begyndte jo også som en mellemstatslig aftale, der senere, med visse undtagelser, er blevet til regler, der håndhæves af EU."

  • Under det hele lurer usikkerheden. Og den har et navn: David Cameron, premierminister for Storbritannien. Det var Storbritannien, der ikke ville være med til traktatændringer, der skulle gælde for de 27 EU-lande. Det er uklart, hvor stærkt Cameron støtter, at de europæiske institutioner skal bruges af eurolandene i deres aftale uden om Storbritannien.

For Tyskland sammen med bl.a. Danmark er det et klart nederlag, at det ikke blev muligt at gennemføre fælles EU-regler for finanspolitikken. Den tyske kansler Angela Merkel har brug for tættere allierede blandt EU’s nordlige lande, hvor der er styr på økonomien. Dette glippede med den britiske modstand, og spørgsmålet er nu, om det blot bliver Storbritannien, der ender med at stå uden for en bilatteral aftale, eller om det danske folketing vil forpligte sig eller ej.

Samtidig står det klart, at Storbritannien ikke står alene med problemerne med at anerkende aftalen. Sverige og Tjekkiet har angiveligt også haft store problemer i løbet af det dramatiske møde.

En række EU-lande – herunder Danmark – er klar til at yde ekstra milliardbidrag til IMF, bidrag, der herefter kan udbetales til gældstyngede eurolande. Det giver lidt uro på Christiansborg, hvor bl.a. Liberal Alliance slår sig tøjret. Men IMF-direktør Christine Lagarde, der deltog i topmødets første nat, kan meget vel stå over for meget værre bøvl.

Lille tålmodighed med EU

I USA rasler republikanske senatetspolitikere med sablen og kræver garantier fra IMF om, at der ikke ryger så meget som en enkelt dollar ind i ekstra udbetalinger til eurozonens fallitboer. Problemet er uden for EU’s hænder og har mindre at gøre med topmødet, som fortsætter i dag. Men det siger noget om, at tålmodigheden med Europa er tyndslidt.

De asiatiske finansmarkeder lagde ud med en dag i rødt. Når beslutningerne fra Bruxelles begynder at stå mere klart i løbet af i dag og de kommende dage, vil det blive mere tydeligt, om både beslutningerne og måden at føre dem ud i livet på har været tilstrækkelige til at genopbygge tilliden og skabe ro.

Helle Thorning-Schmidt var i morges ikke i tvivl. Når nu det ikke kunne lade sig gøre, at få den bedste løsning, var det fornuftigt – af hensyn til eurolandene – at lade dem fortsætte frem uden de ti andre.

”Jeg er ikke i tvivl,” siger hun: ”Nattens beslutninger styrker Europa”.