Lars Løkke Rasmussen danner nu en etpartiregering. Danmark har set mange eksempler på den slags regeringer, men vi skal 30 år tilbage for at finde det sidste etpartiregering, hvor Anker Jørgensen (S) gjorde forsøget.

Historien viser, at det er meget svært for den slags regeringer at overleve og at de bliver straffet hårdt af vælgerne ved det følgende valg.

Den kommende Venstreregering skal lave kompromisser med blå partier med vidt forskellige holdninger til velfærdssamfundet og offentlige udgifter, og politisk kommentator Lotte Hansen vil ikke afvise, at Lars Løkke Rasmussen kan indgå forlig med både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, men til spørgsmålet om, hvorvidt regeringen vil leve mere end to år svarer hun: »Næppe.«

Mindretalsregeringer kan leve livet, så længe der ikke i Folketinget er et flertal imod. Altså at regeringen kommer i mindretal i afgørende afstemninger eller kommer i mindretal ved en mistillidsafstemning.

Det lyder som om, sådanne regeringer lever livet farligt, hvad de også gør, men ikke desto mindre forekommer mindretalsregeringer hyppigt i Danmark. I det danske politiske system med mange småpartier er mindretalsregeringer med støttepartier uden for regeringen faktisk ganske normale.

VK-regeringen, der gik af efter valget i 2011 er således et godt eksempel, idet det kun havde 70 mandater bag sig og var afhængig af Dansk Folkeparti uden for regeringen, der havde 24 mandater.

Mens mindretalsregeringer lever livet farligt, så lever etpartiregeringer livet endnu farligere. Efter grundloven i 1953 har der samlet været 29 regeringer i Danmark. Af disse har de fleste været mindretalsregeringer, og kun ni af dem har bestået af et enkelt parti.

Man skal helt tilbage til 1982 for at finde det seneste eksempel på en etpartiregering, hvorimod der fra 1953 til 1982 var ni etpartiregeringer. Kort sagt er etpartiregeringer blevet mere og mere sjældne. Forklaringen er måske den enkle, at politikerne kan se, at etpartiregeringer klarer sig dårligere end når flere partiet deltager i en regering.

Historien viser, at flerpartiregeringer sidder betydelig længere end etpartiregeringer. Det kan man måske leve med, men historien viser endvidere, at partiet, der udgjorde regeringen, bliver straffet hårdt ved et valg. I gennemsnit, har TV2 udregnet, går dette parti gennemsnitligt 1,2 % tilbage, hvorimod det kun går tilbage med 0,4 procent, hvis det har regeringskoalitionspartnere. Desuden viser historien også, at halvdelen af disse etpartiregeringer taber regeringsmagten. Derimod bliver flertallet af flerpartiregeringer siddende efter valg.

Der er selvfølgelig undtagelser fra denne tendens. Således blev Poul Hartling meget populær efter hans regering havde siddet på magten efter jordskredsvalget i 1973, men alligevel tabte Hartling regeringsmagten ved valget i 1975, selv om venstre gik 20 mandater frem. Et andet eksempel er Jens Otto Krags etpartiregering, der sad fra 1964 til 1966. Krag blev genvalgt, men partiet gik tilbage.
.
Sidste gang Danmark havde et etpartiregering var som sagt, da Anker Jørgensen (S) var leder af en socialdemokratisk ledet regering for 30 år siden og den holdt under tre år. Anker Jørgensen forsøgte sig faktisk flere gange med etpartiregeringer, men havde ikke stor succes med at bevare regeringsmagten længe. Venstre forsøgte også, da Poul Hartling blev statsminister for en Venstre-regring i 1973, men den regering varede kun et år.

Men vil Lars Løkke Rasmussens etpartiregering holde?

Politisk kommentator og direktør for konsulentbureauet Hansen Agenda Lotte Hansen siger:

»Jeg tror, at Lars Løkke har nogle muligheder for at manøvrere mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, men spørgsmålet er, hvem der kan holde til at gå med i væsentlige forlig om velfærdssamfundet. DF forsøger at fremstille sig selv som det rigtige Socialdemokratiet og omdrejningspunktet vil være at vise befolkningen, hvor et flertal står bag velfærdssamfundet, at man økonomisk ikke vil skære i det.«

Tror du at Socialdemokratiet vil indgå forlig med etpartiregeringen?

»Det kan man ikke udelukke, for Venstre har jo i sidste regeringsperiode indgået forlig, så måske vil socialdemokratiet gerne spille med.«

Holder denne regering mere end to år?

»Næppe. Det parlamentariske grundlag er svært, fordi både DF og Socialdemokratiet vil have en angst for at begå fejl over for det flertal, der ønsker et fortsat velfærdssamfund på nuværende præmisser. Men på sundhedsområdet vil der være et godt grundlag for kompromisser, så det kan jeg godt se for mig.«

Historikeren Lars Hovbakke Sørensen  mener, at det bliver vanskeligt for den nye etpartiregering: »Historien viser, at det er meget svært for den slags regeringer at blive siddende. Den store prøve bliver vedtagelsen af finansloven, hvor Lars Løkke skal prøve at få det til at hængew sammen og det vil blive vanskeligt.«

Hvor lang tid giver du hans regerings leveår?

»Et par år. Så har jeg ikke sagt for meget.«