Flere uger i reformernes tegn går nu ind i den afgørende fase. Regeringen sad i aftes i Finansministeriet og forhandlede med Venstre, de Konservative og Liberal Alliance om vækstplanens kapitel to. Det er den største klods i den samlede aftale, som blandt andet indeholder de omdiskuterede lettelser af selskabsskatten og nedjusteringen af den offentlige udgiftsvækst.
Det er næppe sandsynligt, at de borgerlige partier får store indrømmelser, da der hos alle parter er en erkendelse af, at regeringen har presset citronen til det yderste med sit oprindelige udspil, og at regeringspartierne ikke kan holde til at gå mere på kompromis med deres politik.
Armlægningen kommer derfor til at stå om mindre, men dog væsentlige elementer. Eksempelvis er det sandsynligt, at de borgerlige partier bliver imødekommet på et af nøglekravene om, at den såkaldte aktieavancebeskatning bliver, hvor den er.
Derudover har de borgerlige partier i samlet flok rejst som hovedkrav, at arveafgiften på 15 pct. for landets mere end 40.000 familieejede virksomheder bliver afskaffet. Forslaget vil koste omkring en mia. kroner, hvilket er mange penge for regeringen, som er presset økonomisk. Forslaget har fået en lunken modtagelse i regeringstoppen, og flere kilder tæt på forhandlingerne opfatter det ikke som sandsynligt, at de borgerlige får ønsket opfyldt én til én. Et muligt kompromis er, at de får en lettelse i stedet for en afskaffelse.
Dernæst er det forventeligt, at de borgerlige partier får en pakke med lempelser for de små- og mellemstore virksomheder forhandlet ind i aftalen, men det er uvist, hvor stor den bliver.
Den store udfordring er nemlig, hvordan man skaffer de fornødne penge. Det er på nuværende tidspunkt svært at forestille sig, at regeringen går med til at sænke udgiftsvæksten i den offentlige sektor endnu mere, og derfor skal de fleste penge findes ved hjælp af tekniske manøvrer, hvor man flytter rundt på de enkelte initiativers indfasning.
Eksempelvis arbejder forhandlerne lige nu på en model, hvor man indfaser selskabsskattelettelserne langsommere, end det oprindeligt var planlagt. I stedet for at lette skatten med et procentpoint om året, vil man sænke den med 0,5 procentpoint næste år, dernæst med et procentpoint i 2015 og til sidst 1,5 procentpoint i 2016. Det giver et umiddelbart provenu på op til 800 mio. kroner. En lignende øvelse gjorde regeringen i sidste uge under forhandlingerne om en SU-reform, hvor parterne fandt 200 mio. kroner ved at fremrykke en lavere opskrivning af SU-ydelsen for alle studerende.
Det bedste bud er, at aftalen lander inden fredag, hvor Enhedslistens årsmøde begynder. De borgerlige partier har interesse i, at aftalen falder så tæt som muligt på årsmødet, så regeringens parlamentariske grundlag kan tordne imod regeringstoppen for at sjofle de ledige, mens de bruger penge på at tilfredsstille erhvervslivet. Regeringen så helst en hurtigere aftale, for her har man også en kommuneaftale med store besparelser, en lærerkonflikt og en folkeskolereform at bekymre sig om.
