Midaldrende Claus er i knibe. Han er afhængig af spændingen ved at gamble, og som andre mennesker der er afhængige af alkohol, stoffer eller deres arbejde bliver alt andet i hans liv trædesten på vejen. Ting der skal fejes til side, så han hurtigst muligt kan få sit kick. Om så det er familien, arbejdet som bilsælger eller hvad der ellers opstår af forhindringer.
Sådan har det hidtil også været med sønnen Silas (Oscar Dyekær Giese), fornemmer man. Sønnen dukker op ud af det blå, netop som Claus skal til at kaste sig ud fra en høj bygning og gøre en ende på det hele. Det mislykkede liv. Han hænger faktisk på den forkerte side af rækværket på balkonen i den lånte lejlighed, men kravler så alligevel ind for at åbne døren, da dørklokken ringer, og der står den voksne søn. Og selvfølgelig skal sønnen så med på casino. ”Du skal tro på det!” lyder fantastens motto, uanset hvor meget han taber ved rouletten eller på alle mulige andre spil. Sønnen er til at begynde med overrasket over, at far tilsyneladende ikke er ”en stor idiot”, som hans mor altid har sagt, men det er kun, indtil han får set ham efter i sømmene.