Erhvervslivets ønskeseddel er lang, men politikerne bør lægge særlig vægt på energiafgifterne under forhandlingerne om anden del af den stort anlagte vækstplan.

Det er meldingen fra store dele af dansk erhvervsliv, der håber, at der bliver skåret yderligere i de grønne afgifter, hvis det lykkes at finde flere penge, end regeringen oprindelig lagde op til i udspillet til vækstplanen. Regeringen har i forvejen lagt op til at afskaffe energispareafgiften, der er en CO2-afgift på el, fra 2014. Derudover er alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten netop blevet enige om at lempe afgifterne på »energiforbrug til proces« som led i første del af vækstplanen. Begge dele er ifølge erhvervsorganisationer og virksomheder afgørende for ambitionen om at forbedre konkurrenceevnen, men energiafgifterne er fortsat langt højere end i vores nabolande.

»Der er ofte en snæver opfattelse af, hvor energiafgifterne driller mest. Det er ikke kun i fremstillingsindustrien, at afgifterne er høje. Der kunne også godt bruges lidt penge på at lette energiafgifter i andre sektorer,« siger adm. direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov. Han vurderer, at der grundlæggende bliver taget fat på de rigtige ting med vækstplanen. Men han undrer sig over, at afgifterne er indrettet som om, at vi »bedre kan lide tomater end turister«.

»Afgifterne på gartneriers procesvarme er f.eks. langt lavere end afgifterne på hotellernes rumvarme. Vi skal se på energiafgifter lidt bredere, for det er fornuftigt at gøre noget ved begge dele,« siger Jens Klarskov.

Det går den rigtige vej

Under de igangværende forhandlinger om anden del af vækstplanen er oppositionen bl.a. mødt frem med krav om at fjerne arveafgiften for familieejede virksomheder og droppe den planlagte forhøjelse af aktionærskatten fra 42 til 43 procent. Derudover er en forlængelse af virksomhedernes momskredittider et vigtigt emne under forhandlingerne. Det er også tiltag, som ifølge Jens Klarskov vil være betydelige skridt i den rigtige retning.

I DI fastslår direktør Tine Roed, at en yderligere sænkning af energiafgifterne vil kunne få stor effekt for konkurrenceevnen og dermed beskæftigelse og investeringer.

»Det er bl.a. i den retning, at man bør kigge, hvis der er mulighed for yderligere afgiftsnedsættelser i denne ombæring. Men under alle omstændigheder er det vigtigt, at man får afsluttet forhandlingerne som skitseret i regeringens udspil,« siger hun. Selv om vækstplanen kommer til at tage fat på udvalgte grønne afgifter, er der ikke lagt op til at sænke hverken NOx-afgiften eller den såkaldte PSO-afgift, der er en afgift på elregningen, som finansierer udbygningen af vedvarende energi. Det får topchefen i den energitunge cementkoncern Aalborg Portland, Kjeld Pedersen, til at kalde vækstplanen for utilstrækkelig.»Ifølge vores beregninger vil vækstplanen blot lette vores energiafgifter med fem mio. kr. årligt. Lettelserne skal ses i forhold til en forventet stigning i PSO-afgiften til 30 mio. kr. i år samt en allerede gennemført stigning i NOx-afgiften på et tilsvarende beløb,« siger han. Han tvivler på, at vækstplanen vil få betydning for beskæftigelsen i Aalborg Portland.

»Vi har behov for, at man følger op med en tredje plan senere, som for alvor får gjort danske energiafgifter konkurrencedygtige med niveauet i vore nabolande,« siger Kjeld Pedersen.

Mens Kjeld Pedersen lader skuffelsen over vækstplanen skinne tydeligt igennem, mener DI og Dansk Erhverv, at den samlede vækstplan er et væsentligt skridt i den rigtige retning.