Engang blev nye sanktioner mødt med kæk trodsighed i Rusland.

»Vores missiler ler ad jeres sanktioner,« lød det på en populær t-shirt tilbage i 2014, da Europa og USA indførte et indrejseforbud for en række nøglepersoner i Putins regering i kølvandet på Ukraine-krisen.

I dag er der ingen, der griner længere. Den seneste runde amerikanske sanktioner ramte i denne uge lige dér, hvor det begynder at gøre rigtigt ondt på den russiske økonomi.

Senest er det nogle af Ruslands rigeste forretningsfolk og nogle af landets største eksportvirksomheder, der er havnet på den sorte liste. Derfor er de russiske aktiekurser tumlet siden mandag, og den russiske rubel er blevet trukket med ned.

Det er kun begyndelsen, frygter russiske analytikere. Med en ny rubelkrise lurer stigende priser på alt fra fladskærme til frugt og ferierejser. De russiske butikker har allerede måttet rette på prisskiltet for tusindvis af importerede varer.

Den russiske regering frygter også, at sanktionerne kan koste arbejdspladser. Et af de mest markante nye mål er således rigmanden Oleg Deripaskas internationale forretningsimperium. Det omfatter hundredetusindvis af ansatte i mine- og bilindustrien.

Det er ingen overraskelse, at Deripaska var kandidat til listen. Han har bånd til flere personer, der indgår i den sprængfarlige undersøgelse af udenlandsk indblanding i det amerikanske valg. Men at hans enorme forretning også rammes så hårdt, er kommet bag på mange.

Rammer Putins familie

De seneste sanktioner lukker i praksis det vigtige amerikanske marked for verdens største aluminiumsproducent og en stribe andre russiske virksomheder. Den amerikanske sanktionslov åbner også for, at internationale banker, der gør forretninger med de sanktionsramte, kan komme til at mærke konsekvenser i USA.

Sanktionerne rammer også præsident Putins familie. Forretningsmanden Kirill Sjamalov er eller har været gift med Putins datter ifølge amerikanske myndigheder og russiske medier .

Men blandt de 22 personer og 12 virksomheder er også erhvervsfolk, der normalt ikke ses som nærtstående til Putin-styret. Det gælder blandt andre tech-investoren Viktor Vekselberg, der bor i Schweiz, og som deltog i Donald Trumps edsaflæggelse som præsident sidste år.

Den nye liste sender dermed nye afgørende signaler. Mens tidligere europæiske og amerikanske sanktioner helt overvejende var rettet mod personer, der havde haft en rolle i Ruslands militære operation i nabolandet Ukraine, så gør den nye det klart, at »ingen russiske forretningsfolk kan vide sig sikre«, skriver analytikeren Neil Buckley i Financial Times.

Det åbner en afgrund af usikkerhed under talrige russiske virksomheder, der af internationale investorer og banker i stigende grad vil blive set som 'giftige aktiver'. Og presset kan vokse yderligere. I en række europæiske lande overvejes også nye sanktioner i form af en såkaldt Magnitskij-lov, der kan straffe ansvarlige for pengehvidvask og korruption.

Hundrede års ensomhed

Den russiske reaktion har været rasende, men også rådvild. Den relativt lille russiske økonomi er langt mere afhængig af USAs end omvendt. Kremls trusler om at slå igen mod amerikanske virksomheder risikerer først og fremmest at sende endnu en regning videre til russiske forbrugere.

Heller ikke et forslag om at oprette skattefri zoner i Rusland til de ramte rigmænd har beroliget mange økonomer.

Men selvom sanktionerne rammer hårdt, kan de paradokalt nok også hjælpe Putin på en anden front. Kreml har længe forsøgt at tvinge landets rigmænd til at hente deres enorme formuer hjem til Rusland. Det sker dels for at gøre landet mindre afhængig af Vesten, dels for at gøre oligarkerne mere afhængige af magthaverne i Kreml.

Løfter om store statstilskud til de ramte kan ligefrem vise sig at blive en genvej til en statslig overtagelse af deres aktiver, skriver erhvervsavisen Vedomosti i en leder. Under Putins 18 år lange styre er statens andel af økonomien allerede vokset fra 35 procent til mellem 50 og 70, ifølge forskellige opgørelser.

De sorte udsigter har imidlertid skabt uro langt ind i Kreml. Den mangeårige Putin-rådgiver Vladislav Surkov offentliggjorde onsdag en artikel, der erklærede Ruslands »episke rejse« for at integrere sig i Vesten for opgivet.

Nu venter i stedet nye krige og »hundrede års geopolitisk ensomhed« for Rusland, skriver Vladislav Surkov, der ses som en af arkitekterne bag Ruslands militæroperation i Ukraine.

En anden fremtrædende russisk kommentator, Denis Sokolov, udnævner Rusland til »det nye Iran«, et land, der i årtier har kæmpet med vidtrækkende internationale sanktioner.

På den ene side lægger sanktionerne pres på Kreml for at reparere forholdet til Vesten, skriver han i den liberale netavis Republic.ru. På den anden side risikerer voksende økonomisk isolation at svække den fløj i den russiske elite, der prioriterer økonomi over udenrigspolitiske eventyr.

»Hvis vores topchefer tidligere rejste til London eller Chicago for at få en management-uddannelse, så kan de nu passende rejse til Teheran,« skriver Denis Sokolov.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland