Det er lidt af en balancegang, som flere biskopper bevæger sig ud på, når de vælger at blande sig i Venstres planer om at skære på ulandsbistanden. Ifølge religionshistoriker Jens-André Herbener er godt halvdelen af danskerne positivt stemt over for at præster blander sig i politik, men det afhænger af måden, de gør det på.
»For de fleste er det vigtigste givetvis, at præster og biskopper argumenterer på demokratisk vis. Skulle de derimod puste sig op som repræsentanter for en absolut sandhed og diktere folk, hvad de skal mene, vil mange sikkert protestere. Det er tiden ikke længere til,« lyder det fra Jens-André Herbener fra Syddansk Universitet.
I hvor høj grad biskopperne bør blande sig i politik, afhænger af dem selv, og af hvad folk vil acceptere, mener religionsforskeren. Han er ikke overrasket over, at lavere ulandsbistand er et emne, der har fået flere biskopper på banen.
»Kristendommen har ofte markedsført sig som medmenneskelighedens og næstekærlighedens religion. Sker der så noget, som dens præster og biskopper opfatter som et overgreb på de svage, ja, så vil nogle mene, at religion og politik umuligt kan adskilles,« siger Jens-André Herbener.
Biskopper skal holde sig til Bibelen
Den holdning deler Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, ikke.
»Der er ikke noget nyt i, at biskopperne betragter sig selv som nogen, der skal korrekse politikerne. Det bør de stoppe med. De skal prædike bibelens budskab og afholde sig fra at prædike politik,« siger Pia Kjærsgaard.
Kan biskopperne ikke lade være med at udtale sig om politik bør de gøre det uden at bruge deres titel, lyder det fra Kjærsgaard. Hun bliver med egne ord »voldsomt irriteret«, når biskopperne udtaler sig om, hvad der er medmenneskeligt og hvad, der ikke er.
»De skal ikke udtale sig som de sidste dages hellige. Jeg har god samvittighed over, at DF vil give lige præcis den ulandsbistand, som FN anbefaler og ikke spor mere. Det er lige så medmenneskeligt at ville bruge pengene på mennesker, der trænger til hjælp i Danmark,« siger Pia Kjærsgaard.
De taler på egne vegne
De to tidligere kirkeministre Birthe Rønn Hornbech (V) og Per Stig Møller (K) mener derimod, at det er helt naturligt, at biskopperne ind imellem føler trang til at blande sig i den politiske debat, når der er tale om emner, som ligger dem meget på sinde. Det gælder bl.a. hjælpen til mennesker i verdens fattigste lande.
»Det er meget naturligt, at biskopperne har en holdning til det her, når de hele tiden prædiker om omsorgen for de svage i kirken. Biskopperne skal sige deres mening, men det er ikke som med den katolske kirke, hvor de taler på kirkens vegne. De taler som borgere, selv om det er klart, at flere lytter til dem. Det er vi nødt til at finde os i som politikere,« siger Birthe Rønn Hornbech, kirkeminister fra 2007 til 2011.
Også Per Stig Stig Møller (K) mener, at biskopperne har lov til at ytre deres meninger som enkeltpersoner.
»De gør det bare ikke på kirkens vegne eller på Guds vegne. Men det her er jo deres gebet, hvordan har vi det med hinanden og hvordan har vi har det med vores sjælefred?« siger Per Stig Møller.
Det handler om medmenneskelighed
Flere af de debatterende biskopper mener, at det er umuligt at adskille politik og religion fuldstændig fra hinanden.
»Jeg køber ikke den med, at bare fordi det er noget, som politikerne har på deres bord, så skal man ikke kunne forholde sig til det som noget, der har med ens kristentro at gøre. Det med at skille kristendommen ud fra det almindelige fysiske samfundsmæssige liv, det er efter min mening dårlig teologi,« siger Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde Stift.
Heller ikke biskoppen i Aarhus Stift, Kjeld Holm, mener, at han som biskop behøver at være neutral på vitale samfundsområder.
»Jeg forlanger ikke, at man ikke må modsige mig. Men jeg vil have lov at ytre mig. Det har jeg gjort på mange områder, såsom etnisk ligestilling og dannelsesdebatten. Hvis man ville have haft en biskop, der skulle holde kæft, skulle man have valgt en anden,« siger Kjeld Holm.