Hvis nogen skulle være i tvivl, så blev konflikten i DRs søndagsserie for alvor skåret ud i papoblater i fjerde afsnit Der var godt nok jul i præstegården, men ingen glædede sig synderligt fromt og kønt hen over de brunede kartofler og juleanden. Alle provsten Johannes’ familiemedlemmer krymper sig nu på den ene eller anden måde under den karismatiske familiefars anløbne moral, som Lars Mikkelsen ikke ligefrem underspiller. Alfaderligt jovial det ene sekund, en skiderik det næste. Hverken manuskript eller instruktion hjælper den ellers så glimrende skuespiller med at lægge en dæmper på den hule dæmoni.
Ann Eleonora Jørgensens præstefrue lider smukt og opdager hans utroskab, men er vel under alle omstændigheder på vej over i et lesbisk forhold, hvor hun tisser over kors med sin norske veninde, der nok skal få hendes vinterrose til at springe ud i fuldt flor. Og yngstesønnen August (Morten Hee Andersen) har ikke bare arvet farens misbrugstendenser. Han må også bære det kors, som tidligere lå på storebrorens (Simon Sears) skuldre. Den tikkende bombe August kan ikke sige fra over for den chef og far, der har rådet ham til tavshed om drabet på en burkaklædt kvinde i krigen. Hun bliver i øvrigt ved med at dukke op som spøgselsessyn på den mest bogstaverede facon. Jo, jo, vi er skam med: August har det ikke så godt.