BEIJING: Hwang Pyong-so skulle efter sigende være en behagelig og venlig samtalepartner. Smilende og beskeden. Men vicemarskallen fra Nordkorea har også en anden side.

»Hvis de amerikanske imperialister truer vores suverænitet og overlevelse, vil vores tropper affyre atomraketter mod Det Hvide Hus og Pentagon – kilden til al ondskab,« tordnede han for et par måneder siden løs mod USA i forbindelse med amerikanske og sydkoreanske militærøvelser, der ikke faldt i god jord på den nordlige del af koreahalvøen.

Hwang Pyong-so har længe været en del af den militære og politiske ledelse. En elite, der har adgang til privilegier og en levestandard langt ud over gennemsnittet, men som normalt holder sig i baggrunden.

Der er ikke en nummer to eller tre i Nordkorea – der er kun en nummer et. Og han har i tre generationer heddet Kim. Sådan er rollerne i den nordkoreanske propaganda, der har ophøjet Kim Il-sung, Kim Jong-il og senest Kim Jong-un til noget nær gudestatus.

Sidstnævnte kom til magten for to år siden i en alder af 29. Allerede dengang vurderede mange eksperter, at han ville få svært ved at kontrollere den øvrige top i det nordkoreanske samfund. Han manglede erfaring og personlige støtter, lød det fra mange kanter. Derfor har det for alvor sat gang i spekulationerne om Kim Jong-uns greb om magten, at han ikke er set offentligt i over en måned. Hvad der er årsagen, findes der efterhånden ganske mange bud på. Nogle mere realistiske end andre. De fleste udlægninger baserer sig på, at Kim Jong-un er tvunget til at holde sig i ro grundet et dårligt helbred.

Overraskende optræden

I hans fravær er Hwang Pyong-so trådt frem som den mest markante skikkelse i den nordkoreanske ledelse. Det kom som en overraskelse for alle – ikke mindst regeringen i Seoul – at han med ultrakort varsel valgte at flyve til Sydkorea. Anledningen var afslutningsceremonien ved sportsbegivenheden Asian Games. Han ankom i fuld militæruniform og flyvende i Kim Jong-uns privatfly.

Hwang Pyong-so er muligvis ikke et kendt ansigt uden for Nordkorea, men inden for landets grænser, er det kun Kim Jong-un selv, der kan matche hans CV. Ud over at være vicemarskal har han flere højtstående titler både i militæret og i det nordkoreanske Arbejderparti. Og så er han blandt lederne af en diskret, men ekstremt magtfuld enhed i partiet kaldet Departementet for Organisation og Vejledning. Den blev oprettet under Kim Jong-uns farfar Kim Il-sung og fik siden flere beføjelser under Kim Jong-il. Han sad selv i spidsen for enheden og brugte den til at kontrollere styrets vigtigste institutioner. Blandt andet ved at bestemme over nye forfremmelser. Men da Kim Jong-il døde, blev hans søn ikke udnævnt til ny leder. Nogle analytikere vurderer, at den reelle magt i Nordkorea i dag ligger hos Hwang Pyong-so og personerne i toppen af Departementet for Organisation og Vejledning.

Den nordkoreanske afhopper Jang Jin-sung var en højtstående embedsmand i styrets propagandaapparat, før han flygtede. Han er stifter af magasinet New Focus International, der bliver skrevet af nordkoreanske afhoppere og består af analyser af situationen i landet. Jang Jin-sung hører til dem, der mener, at Kim Jong-un ikke er den vigtigste person i Nordkorea. Han er stadig nødvendig for at opretholde historien om Kim-dynastiet, men ikke meget mere end det, vurderer Jang Jin-sung. Henrettelsen af Kim Jong-uns onkel sidste år ser han som et tegn på, at der er sket et magtskifte i den øverste top af det nordkoreanske hierarki.

Andre eksperter mener derimod, at Hwang Pyong-so er en tæt allieret af Kim Jong-un. De peger på, at han helt tilbage fra studietiden har haft forbindelser til Kim-familien. Men så længe Kim Jong-un er ude af syne, hersker der næppe tvivl om, at Hwang Pyong-so fremstår som Nordkoreas mest magtfulde person.