Tiden er kommet til, at du skal afgøre, om du vil have forlænget afdragsfriheden på dit boliglån. Sådan lød beskeden i en e-mail fra min bank, skriver økonomisk journalist på Berlingske Business, Frederik Juel. Jeg bor i en udmærket andelslejlighed på Amager, hvor jeg har haft et prioritetslån og har kørt det uden afdrag her i de første ti år.
Banken vil gerne forlænge min afdragsfrihed, hvis vurderingen af lejligheden er god nok. Det tror jeg, at den er. Alligevel melder spørgsmålet sig, om det er optimalt at gå videre uden afdrag, eller om tiden er kommet til at begynde at betale af.
Spørgsmålet, man skal stille sig selv, er, om man har brug for eller lyst til at have flere penge mellem hænderne her og nu til enten investeringer eller forbrug, eller om man vil afdrage og derved spare op i sin bolig. Kort sagt: Bliver jeg mere rig af at afbetale på mit lån og spare op i boligen end ved at køre videre med afdragsfriheden og så investere de sparede penge på anden vis.
Da det er en andelslejlighed er svaret måske et andet, end det der gælder for ejerboligerne. Hvis jeg tænker meget langsigtet, vil jeg uden problemer kunne betale mit lån ud, så jeg er gældfri, den dag jeg går på pension. Derved vil jeg have en udgift mindre i den tredje alder, men til gengæld er formuen stående i en andelsbolig ikke helt så nem at bruge af.
Hvis jeg modsat forlænger min afdragsfrihed, vil jeg i de næste mange år have mere likviditet, og den kunne jeg spare op på anden vis end i bolig og måske få mere ud af det. Investeringer i aktier og investeringsforeninger vil højst sandsynligt give et bedre afkast end opsparing i en andelsbolig, og samtidig vil den opsparing senere hen være nemmere at bruge af.
Det er årsagen til, at jeg gerne vil fortsætte med afdragsfriheden. Hvis man bor i ejerbolig, kan sagen være en lidt anden. Ved at afdrage på boliglånet og fortsætte med det, kan man på samme vis være gældfri, når man går på pension og til den tid spise af murstenene gennem nedsparingslån, hvis man vil det.
Omvendt er en ejerbolig dyrere end en andelsbolig, og afdragene fylder en del mere i hverdagen. Hvis man har et mål med afdragsfriheden, kan den derfor være en god idé. Det behøver ikke kun være et spørgsmål om langsigtet opsparing. Det kan også være, at man har dyrere gæld, og afdragsfriheden kan bruges til at bringe den ned.
Der, hvor spørgsmålet om afdragsfriheden også adskiller sig fra andelsboligen, er risikoen. Jeg har boet i min andelsbolig i ti år, og den har i dag den nogenlunde samme værdi, som da jeg købte den. Udsvingene i priserne er små. Det er ikke tilfældet med ejerboligerne. Priserne på ejerboliger kan godt falde, selv om de er steget flere år i træk. Derved kan man pludselig blive tvunget til at afdrage på boligen efter ti år, selv om man måske gerne vil vente lidt. Og hvad sker der , hvis man ikke bliver i huset, men pludselig skal sælge det, og huset er faldet i værdi. I den situation kommer man pludselig til at sidde med noget ekstra gæld, hvis man ikke har afdraget på lånet. Det er en risiko, man skal være meget bevidst om ved de afdragsfri lån.
Frederik M. Juel er økonomisk journalist på Business