Enhedslistens stort anlagte plan med 100 konkrete forslag til, hvad partiet ville gøre, hvis det fik magten, vil koste tusindvis af job og milliarder af kroner for det danske samfund.
Sådan lyder konklusionen i et nyt notat fra den borgerlige-liberale tænketank Cepos, der har regnet planen igennem. En konklusion, som yderligere to økonomer bakker op om.
Cepos’ beregninger viser, at Enhedslistens 100-dages-plan er underfinansieret med 6,2 mia. kr., at den efter alt at dømme vil svække arbejdsudbuddet med cirka 20.000 personer i 2025, og at den vil reducere Danmarks BNP med 23 mia. kr.
Konklusionen er i klar modstrid med Enhedslistens egen. Partiet konstaterer således, at planen er overfinansieret med 8,5 mia. kr., og skriver i sit oplæg:
»Tiltagene er realiserbare. Pengene passer. Vi kunne gå i gang i morgen.«
Cepos har gennemgået hele Enhedslistens plan, der indeholder forslag om bl.a. en ny millionærskat, billigere kollektiv trafik, en afskaffelse af kontanthjælpsloftet og et højere personfradrag, der skal komme de lavestlønnede til gode.
Ifølge Cepos’ cheføkonom og vicedirektør, Mads Lundby Hansen, er den samlede konklusion klar: Enhedslisten gør konsekvent plusserne for store og minusserne for små.
»Enhedslisten regner bevidst forkert, og planen er mest af alt sambasocialistisk ønsketænkning,« siger han.
Han bakkes op af cheføkonom og vicedirektør i tænketanken Kraka Jens Hauch.
»Der er rigtige og forkerte måder at regne på, og helt grundlæggende regner Enhedslisten i dette tilfælde forkert, mens Cepos regner rigtigt,« siger han.
En fejl til milliarder
Når der er så stor forskel på beregningerne, er den centrale forklaring, at Enhedslisten og Cepos regner på to forskellige måder.
Cepos medregner – ligesom Finansministeriet – de såkaldte dynamiske effekter, også kaldet adfærdseffekter. Her regner man ud, hvordan borgerne vil reagere på politiske indgreb som f.eks. en skattelettelse, herunder om de vil arbejde mere.
Den metode har Enhedslisten længe afvist at benytte med argumentet om, at man med Finansministeriets regnemodeller kun kan udregne de dynamiske effekter af skattelettelser, men ikke af investeringer i velfærd som f.eks. uddannelse og børnepasning.
Derfor har partiet valgt at undlade at regne adfærdseffekter med i planen.
Enhedslisten når på den måde f.eks. frem til, at det koster 7,2 mia. kr. at indføre et højere personfradrag, mens det ifølge Cepos vil koste 9,1 mia. kr., hvis man medregner effekterne.
Og mens Enhedslisten vurderer, at det vil indbringe 5,3 mia. kr. at tilbagerulle selskabsskattelettelserne fra 2013, vil det ifølge Cepos kun give 3,3 mia. kr., fordi der dermed vil blive investeret mindre i Danmark.
Desuden har Enhedslisten kun opgjort den økonomiske virkning af planen i 2018, da partiet efter eget udsagn ikke har ressourcer til at regne på de langsigtede konsekvenser. Cepos har i stedet set på effekterne i 2025 i sin gennemregning – i enkelte tilfælde på endnu længere sigt.
Forskellen på Enhedslisten og Cepos’ konklusioner skyldes dog ikke kun forskellige regnemetoder.
Cepos har fundet én decideret regnefejl i planen, der giver et hul på 3,5 mia. kr.
Enhedslisten foreslår at hæve ulandsbistanden til én pct. af BNI, men når prisen skal udregnes, tager partiet udgangspunkt i et gammelt tal. Enhedslisten antager, at ulandsbistanden i dag er på 0,83 pct. af BNI, men det rigtige tal er 0,7 pct.
En fejl, som partiet selv erkender og nu vil rette.
»Det er simpelthen fagligt forkert«
Jens Hauch fra Kraka undrer sig over Enhedslistens regnemetoder:
»Det giver ingen mening kun at se på førsteårseffekter, og det er simpelthen fagligt forkert at se bort fra adfærdseffekter. Man skal tage udgangspunkt i den bedste viden, man har, og vi ved trods alt en del om effekterne af skatter. Selvfølgelig kan der også være dynamiske effekter af offentligt forbrug, men det er meget tvivlsomt, om Enhedslistens tiltag vil have positive effekter.«
Direkte adspurgt, om det ikke er reelt nok at sætte spørgsmålstegn ved den måde, der regnes på i Finansministeriet, svarer Jens Hauch, at Enhedslistens fremgangsmåde kan udgøre et demokratisk problem:
»I en tid hvor vi har en amerikansk præsident, der sætter spørgsmålstegn ved fakta, nytter det ikke noget, hvis partierne bare begynder at regne på deres egne måder og ikke vil anerkende de gængse regnemetoder.«
»Finansministeriet bestemmer ikke, hvad der er rigtigt og forkert, men de anvender typisk regneprincipper, der er i overensstemmelse med fagøkonomisk viden og metode. I Enhedslistens tilfælde regner man jo på en forkert måde. Man kan ikke bare trylle en eller anden sandhed frem, og det bør partierne på Christiansborg holde sig for gode til,« siger han.
Jens Hauch fremhæver dog flere positive ting i kataloget – eksempelvis en praktikpladspulje og at kommunerne skal have lov til at opkøbe huse i velstillede kvarterer og anvise dem til lejeboliger til hjemløse, studerende og flygtninge.
Men langt størstedelen af forslagene vil have en negativ effekt på arbejdsudbuddet og velstanden, konstaterer han, og peger særligt på forslaget om at give seniorer ret til nedsat tid efter 35 år på arbejdsmarkedet samt forslagene om et opgør med privatisering i kommunerne og en fjernelse af loftet over antallet af uger, man kan være på sygedagpenge.
Den negative effekt på beskæftigelsen vil derfor formentlig være væsentligt større end 20.000 personer, anslår Jens Hauch. Samme vurdering har Cepos.
»Den rene gift«
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen er også enig i Cepos’ konklusion.
Han understreger, at udregninger af store planer altid er forbundet med en betydelig usikkerhed, men han påpeger ligeledes, at det giver bedst mening at regne med adfærd samt mere varige effekter, som Finansministeriet gør.
»Det bliver meget svært at have en saglig diskussion om konsekvenserne af økonomiske planer, hvis man ikke benytter samme regnemetoder. Finansministeriets model er den, der i højeste grad er konsensus om, og det er i sidste ende den, der bliver brugt til at vurdere, om et forslag hænger sammen eller ej,« siger Bo Sandemann Rasmussen:
»Enhedslistens beregninger giver dermed ikke det fulde billede af, hvilke konsekvenser planen vil få.«
Finansminister Kristian Jensen (V) mener, at Enhedslistens forslag »tydeligvis vil gøre Danmark fattigere«, og ifølge ham vil det »skade Danmark alvorligt«, hvis man hæver skatter og afgifter i det omfang, Enhedslisten lægger op til.
»Hvis vi ønsker et velstående Danmark med høj beskæftigelse og plads til både vækst i den offentlige velfærd og det private forbrug, så er Enhedslistens plan den rene gift,« siger Kristian Jensen.
Enhedslisten: Cepos regner forkert
Det er velkendt, at Enhedslisten er kritisk over for Finansministeriets regnemodeller, og partiet er derfor uenig i den måde, Cepos har gennemregnet 100-dages-planen på.
»Det kommer ikke som en stor overraskelse, at Enhedslisten og Cepos er uenige om de samfundsøkonomiske virkninger af forskellige økonomiske tiltag. De mener, at vi regner på en forkert måde. Jeg mener helt åbenlyst, at de ser bort fra meget vigtige samfundsøkonomiske effekter af en række af de tiltag, vi har med,« siger finansordfører Pelle Dragsted og uddyber:
»Hvis vi indregnede de dynamiske effekter på den måde, Cepos og Finansministeriet gør, ville vi få et meget skævt billede af virkningen. Det er også noget, de økonomiske vismænd har påpeget.«
Pelle Dragsted påpeger, at man i Finansministeriets regnemodel kun kan udregne effekterne af skatter og afgifter.
»Men man kan ikke udregne, hvad effekten er af offentlige investeringer i f.eks. flere pædagoger i daginstitutionerne eller færre elever i klasserne. Derfor har vi undladt adfærdseffekter i vores plan. Vi vil simpelthen ikke regne med hånden for det ene øje, som Cepos og Finansministeriet gør.«
Så længe Finansministeriets model er, som den er, er det eneste seriøse så ikke at tage udgangspunkt i den?
»Vi vil ikke gå ind og anerkende nogle præmisser, som vi synes, er dybt problematiske. Vi siger åbent og ærligt, at vi ikke regner med adfærdseffekter af skat, når vi ikke kan regne med effekter af investeringer i offentligt forbrug. Det er en fuldstændig fair diskussion, om det er rigtigt eller forkert, og jeg er glad for, at vi får den,« siger han:
»Jeg vil til enhver tid stå på mål for de antagelser, vi har lagt ned over vores plan, og jeg mener, at den er overfinansieret.«
Er det ikke et demokratisk problem, hvis partierne begynder at regne på deres egne måder i stedet for at tage udgangspunkt i den gængse regnemodel fra Finansministeriet?
»Jeg synes, det er et større demokratisk problem, at Finansministeriet ikke har lyttet til det flertal i Folketinget, der allerede for et år siden opfordrede til, at man udvikler en ny regnemodel, som medregner de positive dynamiske effekter af offentligt forbrug. Det vigtigste er, at vi spiller med åbne kort om, hvordan vi regner.«
Når det kommer til den regnefejl om udviklingsbistanden, Cepos har fundet i Enhedslistens plan, erkender Pelle Dragsted, at der er tale om en fejl.
»Når man laver så store planer, er der en risiko for, at der begås fejl. Det er dødirriterende, at vi har lavet den regnefejl, fordi vi har taget udgangspunkt i et gammelt tal, og den vil blive rettet så hurtigt som muligt,« siger han.
