Først den gode nyhed. Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, kan fortsætte på posten i endnu en periode til gavn for stabiliteten i Tyskland. Det kan også være til gavn for EU, hvis Merkel spiller sine kort rigtigt sammen med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Begge ønsker ganske vist et stærkere EU. Men tiden er efter det tyske valg nok nærmere inde til at få stabiliseret samarbejdet frem for at fortsætte med nye projekter.
Valgresultatet viser, at det er værd for Merkel at tage ved lære af en række klare signaler, der utvetydigt sendes fra vælgerne. Både i spørgsmålet om indvandring, og når det drejer sig om samarbejdet i EU.
Spørgsmålet er nu, hvor stærkt Merkel står i de sammenhænge efter valget med det liberale FDP-parti, som ikke ønsker mere samarbejde i EU, og et højrenationalt Alternative für Deutschland (AfD), som er stærkt EU-kritisk og ønsker et stop for indvandring.
Det kommer til at tage måneder at få dannet en ny regering formentlig baseret på De Grønne og FDP. Det tyske socialdemokrati er indstillet på en periode i opposition efter et valgresultat, hvor de tabte stort. Spørgsmålet er, hvad prisen for Merkel bliver ved at danne en regering med miljøpartiet og FDP.
Merkel er nødt til at tage hensyn til to ting, hvis hun ønsker, at det kristelige unionsparti, CDU, ikke risikerer et katastrofevalg næste gang. FDP vil bremse for yderligere EU-samarbejde. Samtidig har vælgerne ved at give AfD næsten 13 procent af stemmerne sendt et signal til toppen af tysk politik om, at der også er en stor skepsis i befolkningen over den førte politik. Disse vælgere ønsker ikke mere EU. De vil ikke betale for, at sydeuropæerne ikke kan finde ud af at gennemføre nødvendige reformer og dermed overholde de mest elementære finanspolitiske krav til at være med i euro-samarbejdet. Så Merkel er under pres fra to sider og vil ikke denne gang få hjælp af det tyske socialdemokrati.
AfD’s fremgang var næppe uventet. Merkel har åbnet en flanke i diskussionen om indvandring i et land, der nødigt diskuterer den slags. Globalisering, flygtningestrømme og tab af arbejdspladser - typisk for lavtuddannede - sammen med det faktum, at der eksisterer en dyb fattigdom i Tyskland, har arbejdet imod Merkel, selv om den tyske økonomi overordnet ser rigtig god ud. Hun er blevet offer for det samme fænomen, som bragte Donald Trump til magten ved det amerikanske præsidentvalg i november 2016.
Spørgsmålet er nu, hvad hun gør. For det vil være dumt ikke at tage ved lære af valget. Der skal politisk sættes nogle klare markører ned over for flygtningestrømmene, og det er måske godt, at Merkel tænker sig om, inden hun sammen med Frankrig begynder et projekt »stærkere Europa« med et EU i to hastigheder.
Det er Danmark og en række andre lande heller ikke interesseret i. Derfor er det godt, hvis Merkel standser op og er med til at konsolidere EU, inden der bliver søsat flere projekter.