De er valgets egentlige vindere og kan fryde sig over. Blot en enkelt dag efter Alternative für Deutschlands triumf ved det tyske valg, fremstår det indvandringsskeptiske højreparti dybt splittet.
Mandag morgen chokerede partichef Frauke Petry nemlig både partifæller og medier på en pressekonference i Berlin med udmeldingen om, at hun »efter lange overvejelser« ikke vil indgå i AFD’s gruppe i forbundsdagen.
»Der findes uenighed internt i partiet. Det synes jeg ikke man skal fortie. For det er netop det, jeg opfordrer samfundet til: At man fører en åben diskussion om kontroverser,« sagde Petry og forlod kort efter pressekonferencen uden at svare på spørgsmål fra måbende journalister.

 

Frauke Petrys beslutning er kommet bag på hendes partifæller. »Det var ikke aftalt med os. Vi vidste intet om det«, sagde Jörg Meuthen, der deler partiformandskabet med Petry. Meuthen gælder for at være en af Petrys største modstandere i AfD. De to formænd har ifølge tyske medier ikke talt sammen under den nyligt overståede valgkamp.

Trods det fine resultat vil Alternative für Deutschland få vanskeligt ved at opnå direkte indflydelse i forbundsdagen. Med Petrys udmelding ser Alternative für Deutschland ud til at befinde sig i overhængende fare for at brække midt over i en nationalkonservativ og en midtersøgende fløj blot en enkelt dag efter det imponerende valgresultat på 12,6 pct. af stemmerne. Mandag eftermiddag spekulerede tyske medier i, at Petry og et ukendt antal AFD-parlamentarikere vil forlade AfD og i stedet stifte et ny parti.

Politiske kommentatorer venter, at AfD med Gauland som toneangivende leder først og fremmest vil skærpe sin profil som kompromisløst protestparti, der kan sætte regeringen under pres i udlændingepolitiske spørgsmål.

Isoleret Petry

Det er netop den kompromisløse og krigeriske retorik på partiets højrefløj, der får Frauke Petry til at give afkald på en plads i AfD’s gruppe i forbundsdagen.

Petrys udmelding er kulminationen på en langvarig og bitter fløjkamp i partiet. Mens Petry anses for at være en moderat kraft, der ønsker et håndfast opgør med yderligtgående synspunkter på partiets højrefløj, har AfD-spidskandidaterne Alexander Gauland og Alice Weidel såvel som Petrys medformand, Jörg Meuthen,under valgkampen skærpet AfDs profil som et provokerende og grænsesøgende protestparti, der ikke viger tilbage for at bryde tabuer.

I det seneste år er Petry, der fortsat er chef for AfD i Sachsen, i stigende grad blevet isoleret i partiet. Samtidig har spidskandidaterne Alice Weidel og Alexander Gauland, der begge repræsenterer partiets højrefløj, i stigende grad tegnet partiets profil.

Gauland har under valgkampen vakt opsigt med udtalelser om, at det er på tide at genfinde stoltheden over tyske soldaters indsats i de to verdenskrige. Han har også undsagt Petrys forsøg på at ekskludere den kontroversielle Björn Höcke, der er formand for AfD i Thüringen. Mens Petry og hendes støtter i partiet ønsker at smide Höcke på porten, har Gauland forhindret en eksklusion af Höcke, som han omtaler som »en del af partiets sjæl«.

Allerede søndag aften undsagde Petry igen Alexander Gauland, der i et interview kort efter offentliggørelsen af de første prognoser annoncerede, at AfD fremover vil »jage Merkel« i Forbundsdagen. »Det er den retorik, som jeg har talt om, der ikke opleves som konstruktiv af borgerlige vælgere,« sagde Petry med adresse til Gauland.

Selv om Petry bliver regnet for en moderat stemme i AfD, har hun tidligere gjort sig bemærket med en kontant linje over for flygtninge og migranter.

Frauke Petry overtog magten i AfD efter et kup mod partistifteren Bernd Lucke i 2015. Som formand erstattede hun partiets eurokritiske kurs med en rendyrket anti-islam- og indvandringsskeptisk linje, der for alvor tiltrak vælgere efter flygtningekrisen i efteråret 2015.

I januar 2016 blev Petry selv genstand for hård kritik, da hun i et interview med avisen Mannheimer Morgen forsvarede anvendelsen af skydevåben mod migranter og flygtninge, der illegalt forsøger at krydse grænsen til Tyskland.

»Sådan står der i loven,« sagde Petry dengang.

Vælgervandringer

Trods de interne stridigheder kan AfD foreløbig sole sig i et fremragende valgresultat, der har overrasket selv etablerede politiske kræfter. Højrepartiets indtog i Forbundsdagen skyldes ikke mindst et godt greb om sofavælgerne. Flere end 1,4 mio. vælgere, der tidligere har afholdt sig fra at stemme, satte ved søndagens valg kryds ved Alternative für Deutschland.

Men også de etablerede partier har blødt vælgere til det indvandringskritiske højreparti. Angela Merkels CDU mistede godt en million vælgere til højrepartiet, mens SDP måtte aflevere en halv mio. stemmer til AfD.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland