Vi kender den efterhånden så godt – den galliske landsby højt mod nord, der i Goscinny & Uderzos klassiske tegneserie er sidste skanse i kampen mod det romerske imperium. Det er her Asterix, Obelix og de andre uovervindelige, vildsvinsædende frihedskæmpere holder til. Men er det også her, alle vor tids franskmænd har deres rødder – om ikke ligefrem genetisk så i hvert fald i overført betydning?

Det hævdede Nicolas Sarkozy under et valgmøde, kort efter at kampen om at blive de konservatives kandidat ved næste års præsidentvalg forleden blev skudt i gang.

»Integration er ikke nok. Det fungerer ikke, og vi må i stedet forlange assimilation: Fra det øjeblik man bliver fransk, er ens forfædre gallerne,« sagde Sarkozy og brugte sig selv som eksempel:

»Jeg har aldrig lært historien om min ungarske fars hjemland. For jeg er fransk, og mine forfædre er franskmændenes forfædre.«

Ideen om gallerne som indehavere af copyrighten til den franske nation hører til blandt den yderste højrefløjs mærkesager. Reaktionerne på Sarkozys nyfortolkning af le recit national – den nationale fortælling, som indtil 1960erne var officiel historieskrivning – lod da heller ikke vente på sig.

Undervisningsminister Najat Vallaud-Belkacem – med nordafrikanske rødder – mindede om, at franskmænd også nedstammer fra romere, keltere, normanner, arabere, italienere og spaniere plus det løse. Historikere tilføjede, at gallerne ikke var klar over, at de var et folk, før romerne gjorde dem opmærksomme på det – samt at de i øvrigt boede i et område, der også omfatter vore dages Belgien, Tyskland og Schweiz. Også partikammerater som rivalen Alain Juppé afviste Sarkozys udtalelser som »polemik, der hører en anden tid til«.

Men ingen af dem har forstået budskabet, skriver Le Figaros redaktionschef, Guillaume Tabard. Det, Sarkozy mener, er det samme som Simone de Beauvoir, når hun hævder, at man ikke fødes som kvinde, men at man bliver det.

»At blive galler vil sige, at det vigtige i forhold til identitet ikke er at præsentere et stamtræ, men vilje til at gøre den nationale fortælling til sin,« forklarer Tabard.

Hvis man vil være rigtig fransk, skal man altså se sig selv som nabo til Asterix. Om det inkluderer en diæt med vildsvin som hovedingrediens, melder historien ikke noget om.