Top Gear-værten Jeremy Clarkson ville være chanceløs i antikkens Grækenland. Både fordi automobilet ikke var opfundet. Og TV. Men mest fordi hybris blev anset som den største synd af alle. Hovmod medførte nemesis i alle de største af antikkens græske sagn, og hvis der er ét ord, der karakteriserer Clarksons karriere, så er det hovmod.

Listen med klager over Clarksons ytringer i TV-programmet Top Gear er længere end en TV-tale af Fidel Castro. Engelske diplomater har måttet stå skoleret i både Kuala Lumpur, Buenos Aires og i New Delhi på grund af hans opførsel, men hver gang har BBC stået last og brast med deres populære vært. Lige indtil i mandags, hvor han blev suspenderet efter et håndgemæng i studiet.

Har BBC endelig fået nok af deres største stjerne, som har gjort bilprogrammet Top Gear til et af klodens mest sete TV-show med over 350 millioner seere globalt? Noget kunne tyde på det. Og noget kunne også tyde på, at historien om Jeremy Clarkson og BBC ikke kunne ende andet end grimt.

Jeremy Clarkson er dybest set en tabloid figur fanget i et statsradiofonisk apparat. Provokationen er hans våben. Svøbt i en stil bedst kendt fra herreomklædningsrum eller baren i en pub. Englænderne kalder det »banter« – drillerier og provokationer afleveret i grænselandet mellem spas og alvor. Det virker i både omklædningsrum og på pubben, fordi referencerammerne er klart definerede.

Men når Jeremy Clarkson gør sig morsom foran 350 millioner TV-seere fordelt på de fleste af verdens TV-seende nationer, så vil der uvilkårligt være nogen, der bliver stødt. Han er sjældent i stand til at anmelde en tysk bil uden lige at smutte forbi tyskernes rolle under Anden Venrdenskrig. Og naturligvis minde om, at de tabte, og Storbritannien var på vindernes side. Og når han kalder en bil »mentalt handicappet«, får han straks en horde af handicaporganisationer på nakken. Han er analogiernes mester, men langtfra diplomatiets.

Men det var netop det, han blev hentet ind til. At provokere, være sarkastisk og sparke støvet af Top Gears programformat. Top Gear var historisk set et klassisk forbrugerorienteret automobilprogram, som havde prydet BBCs sendeflade siden 1977. Men i slutningen af 1990erne havde programmet kurs mod en stille død. Jeremy Clarkson havde før været vært, og som et sidste desperat forsøg på at redde programmet besluttede BBC at hyre Clarkson ind igen. En beslutning, som de ud fra et kommercielt synspunkt kan se tilbage på med en sund portion tilfredshed.

For fra at trække et par millioner engelske seere søndag aften på BBC Two eksploderede programmets popularitet op igennem 00erne. I dag har programmet op imod 400 millioner seere på verdensplan, og det er en af BBCs største eksportsucceser overhovedet.

Men det har ikke været uden problemer, for BBC har utallige gange måttet rykke ud med mere eller mindre maskerede undskyldninger, når Clarkson har fornærmet i øst og vest. Standardkommentaren fra BBC har været afleveret i forskellige aftapninger, men er variationer over samme tema. Som en talsmand fra BBC formulerede det, efter at Clarkson endnu engang var havnet i medierne efter en overlagt fornærmelse: »Jeremys farverige kommentarer er altid underholdende, men de er hans egne og ikke udtryk for BBCs holdninger. Og de er som oftest afleveret med et glimt i øjet.«

Provokation for provokationens skyld

Det har til tider virket, som om han har haft mere travlt med at provokere end egentlig bidrage med en konstruktiv holdning. Ud over sin metier som TV-vært har han skrevet klummer i flere store engelske aviser, og i løbet af årene har hans meninger altid været underholdende læsning, men mere inkonsistente end den gennemsnitlige karrierepolitikers. Og at hans meninger i offentligheden ikke nødvendigvis stemmer overens med hans personlige holdninger, lægger han ikke skjul på. Da han havde Tony Blairs tidligere spindoktor Alastair Campbell som gæst i Top Gear, sagde Clarkson, at han ikke troede stort mere på det, han skrev i sine klummer, end Alastair Campbell troede på det, han sagde til pressen. Igen en provokation, men set over hele hans karriere også et faktum.

Men selv engelsk humor og vid har sine grænser, og da han sidste år blev taget i at bruge ordet »nigger« i forbindelse med optagelserne af et afsnit af Top Gear, blev det for meget for det britiske statsejede TV-selskab. De gav ham »en sidste advarsel«, og Clarkson var udstyret med det, man i juridisk forstand kalder en betinget dom. Næste gang, han trådte ved siden af, var det ud. Det var en af de få gange, hvor Clarkson også selv kom med en offentlig undskyldning.

Flugt fra Argentina

Men Clarkson trives bedst i grænselandet. Seneste sæson af Top Gear åbnede med et dobbeltprogram fra Argentina – produceret efter den »sidste advarsel«. I klassisk Top Gear-format var setuppet et ræs mellem de tre værter, hvor Jeremy Clarkson havde valgt en Porsche 928 fra 1980erne.

Men det var mere nummerpladen end bilen, der tiltrak sig opmærksomheden i Argentina, hvor holdet i parantes bemærket naturligvis lagde vejen forbi den by, hvor en stor gruppe nazister slog sig ned efter Anden Verdenskrig. Nummerpladen på bilen lød: H982 FKL.

En henvisning til briternes sejr i Falklandskrigen i 1982 over Argentina? Nej sagde Clarkson, men argentinerne var ikke overbeviste, og Top Gear-holdet endte med at flygte fra Argentina efter optøjer og stenkast uden for deres hotel. Krisen udviklede sig til en regulær diplomatisk krise mellem de to nationer, hvor spørgsmålet om Falklandsøernes tilhørsforhold stadigvæk er et åbent og betændt sår. Men BBC valgte at tro på Clarkson.

Med håndgemænget mellem Clarkson og en anden BBC-ansat er det åbne spørgsmål, om BBC kan slippe af sted med endnu engang at tage Clarkson i forsvar. Suspenderingen oven på sidste års »sidste advarsel« tyder på et nej.

På den ene side står og falder Top Gear-programmet med Jeremy Clarkson, og det er en guldgrube for BBC. På den anden side afslører et enkelt blik på listen over Clarksons klagesager, at det vil være fornærmende naivt at tro, at han ikke igen vil lande på anklagebænken for endnu en provokation, hvis han igen slipper med en advarsel.

Lige meget hvad, så har Clarkson et globalt publikum. Og hans kometkarriere som global TV-kendis har skudt mellemklassedrengen ind i nogle af de mest magtfulde mediekredse i England. Han bor i Cotswolds, hvor han deler købmand med redaktører og politikere fra de fleste lejre i det engelske medie- og politisk landskab.

Og skulle BBC beslutte at fyre Clarkson, vil han ikke være arbejdsløs længe. For hvis der er noget, briterne elsker, så er det »banter«, og få udfylder rollen som provokatør bedre end Jeremy Clarkson.