Det kunne være interessant at vide, hvordan Justitsministeriet i 2010 nåede frem til, at et lovforslag fra den tidligere VK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti ikke ville komme i strid med EU-ret, mener Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

Lovforslaget gik på, at arbejdere fra EU-lande ikke længere kunne få børnecheck fra dag ét, når de kom til Danmark, men i stedet skulle arbejde og betale skat i to år, før de kunne få fuld fordel af børneydelsen. Lovændringen var et krav fra Dansk Folkeparti under finanslovsforhandlingerne for fire år siden, og den blev stemt igennem kort tid efter med den vurdering fra Justitsministeriet, at den var i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Men Pensionsstyrelsen, der vurderede sagen, før den endte i Justitsministeriet, var fuldstændig skarpe i vendingen, da den oplyste, at den nye lov ville stride imod en EU-forordning fra 2004, der fastslår, at det er forbudt at diskriminere i udbetalingen af sociale ydelser.

Og embedsmændene i Pensionsstyrelsen holdt fast, selv om de var udsat for voldsomt pres fra dem, der gerne ville have loven igennem, vurderer Sten Bønsing, som har haft adgang til det lovforberedende arbejde, der lå forud for lovændringen i 2010.

»Det fremgår klart, at embedsmændene i Pensionsstyrelsen var udsat for kraftigt pres. Det er embedsmændene ofte, men her blev de spurgt så mange gange med så mange ledende spørgsmål og med så korte tidsfrister,« siger han og tilføjer:

»Faktisk er jeg imponeret over, at de holdt til presset og blev ved med at holde den faglige fane højt. Ikke på noget tidspunkt lod de sig overtale til at sige, at loven ikke var i strid med EU-ret.«

Sten Bønsing er i tvivl om, hvordan sagen har udviklet sig fra helt klare udtalelser i Pensionsstyrelsen til en vurdering fra Justitsministeriet om, at det nok skal gå, og han kunne godt tænke sig at se de vurderinger, der ligger til baggrund for beslutningen.

»Ud fra papirerne kan jeg ikke se, om Justitsministeriet virkelig er nået frem til en anden vurdering end Pensionsstyrelsen. Det vil jeg håbe, for ellers ved jeg ikke, hvor man har fundet sin argumentation for, at loven ikke er i strid med EU-ret,« siger han.

Det undrer især lektoren, at Justitsministeriet, der ifølge ham altid er grundigt og skarpt og har styr på EU-retten, skulle have sagt, at loven skulle vurderes efter den mere bløde og elastiske EUF-traktat i stedet for EU-forordningen.

»Det er svært for mig at komme med en vurdering af beslutningen, når jeg ikke kan se, hvad Justitsministeriet er nået frem til. Jeg kan ikke selv komme med den tanke, at loven er i overensstemmelse med EU-loven, og jeg er nysgerrig for at se, om Justitsministeriet virkelig har en anden opfattelse,« siger Sten Bønsing.

Om der kan falde sanktioner i sagen, kommer ifølge Sten Bønsing an på, om det er korrekt, at Justitsministeriet er nået til en anden konklusion end Pensionsstyrelsen.