Det går godt for hr. og fru Danmark. Derfor går det også godt for bankernes lånebøger. Ledigheden har været faldende i år, og boligpriserne er fortsat opad. Ifølge flere aktører har det været udslagsgivende for de nedskrivninger, bankerne har måttet foretage på deres udlån i år.

En gennemgang af halvårsregnskaberne fra landets 20 største banker viser således, at mens overskuddet er steget med 41 procent til 21 mia. kroner, er de samlede nedskrivninger gået fra 875 mio. kroner i første halvår af 2016 til en tilbageførsel på 478 mio. kroner i de første seks måneder af 2017. Det vil sige, at bankerne kan føre knap en halv mia. kroner tilbage, som de ellers havde hensat til forventede tab på deres lån. Det er en verden til forskel i forhold til finanskrisens hærgen. Danske Bank havde eksempelvis alene i 2009 nedskrivninger for 25,7 mia. kroner.

»Der er en bedring i kreditkvaliteten sammenlignet med sidste år. Det er et udtryk for den bedring i samfundsøkonomien, som vi har set det seneste år. Privatkunderne har det ganske enkelt bedre. Det har de især på to parametre: boligpriser og ledighed,« siger Handels­bankens bankanalytiker Thomas Eskildsen.

Man har således set boligpriserne stige, og ikke bare i de store byer, men bredt lidt mere ud over landet. Hvor man måske stod til at få tab på en række boliglån tidligere, er sandsynligheden for tab blevet mindre takket være stigningen i boligpriserne.

»Så kan banken tilbageføre nogle af de nedskrivninger på engagementerne, som den har taget på et tidligere tidspunkt. Samtidig har arbejdsmarkedet bevæget – og bevæger – sig fortsat i en positiv retning, hvor vi har set faldende ledighed. Det betyder, at der er flere, som kan betale deres terminer. Tabene i banksektoren er i en historisk sammenhæng på et meget lavt niveau,« siger analytikeren videre.

Landbruget har det også bedre

Hos Sydbank, hvis nedskrivninger er faldet med 90 procent fra første halvår 2016 til første halvår 2017, er forventningen ifølge topchef Karen Frøsig, at man netop takket være bedringen i den danske økonomi står over for generelt lavere tab på udlån i sektoren. Hun hæfter sig desuden ved fremgangen i landbruget.

»Kundernes økonomi har det helt sikkert godt. Privatkundernes økonomi har det godt, og det seneste skatteudspil fra regeringen synes også at gå i retning af, at det kan styrke folks privatøkonomi, hvilket kun er godt. ­Erhvervskundernes økonomi har det også godt, og frem for alt er priserne på landbrugsvarer gået pænt op i første halvår, hvilket betyder meget for bankerne. Landbruget var vel den flanke, vi havde lidt åben,« siger Sydbank-­topchefen.

Der er dog ifølge Thomas Eskildsen stadigvæk udfordringer i landbrugssektoren set fra bankernes side, men også den sektor har fået det markant bedre. Det skyldes, at afregningspriserne på både svin og mælk er steget. Der er således flere landmænd, som kan få deres bedrifter til at køre rundt sammenlignet med situationen for blot to år siden.

»Der er nogle banker, som har haft relativt store eksponeringer mod landbruget. Men de fleste har været i stand til at nedbringe deres eksponering mod sektoren. Sydbank har eksempelvis valgt en model, hvor nogle landmænd har fået konverteret deres bankgæld til ansvarlig lånekapital, hvilket har skabt sikkerhed og ro omkring de landbrugsbedrifter, som, banken mente, kunne komme ovenpå igen med en hjælpende hånd fra banken. Disse engagementer er ikke længere bogført på balancen.«

Sydbank ender med at eftergive en del af gælden for disse landbrugsbedrifter, hvis de lever op til en række kriterier inden for en periode på fem år, som er den typiske løbetid, der er blevet anvendt i konverteringsaftalerne.

»Landbruget står for næsten alle nedskrivninger i 2015, 2016 og 2017, og landbruget fylder ikke så meget i de større banker. Selv mindre banker med landbrugseksponering mærker nu tydeligt de stigende afregningspriser for svin og mælk,« siger Nordnet-analytiker Per Hansen.

Hans forventning er, at nedskrivninger i både­ 2017 og 2018 generelt vil være tæt på nul eller sågar negative. Den holdning bliver bakket op af kollegaen Thomas Eskildsen.

»Vi ser ind i andet halvår af 2017, hvor der fortsat er godt gang i arbejdsmarkedet med en lav ledighed, som måske endda falder yderligere resten af året. Samtidig ser renten ikke ud til at bevæge sig voldsomt i resten af året. Endelig er det heller ikke forventningen, at boligpriserne falder, snarere tværtimod,« siger han.

Man skal ifølge analytikeren være opmærksom på, at bankerne stadigvæk har relativt store konti, hvor nedskrivningerne på engagementerne er bogført. Efterhånden som den positive udvikling i samfundsøkonomien forventeligt fortsætter, vil der være en del af de engagementer, der hidtil har været problemer med, som bedrer sig. Bankerne kan dermed tilbageføre en del af de nedskrivninger, som de tidligere har foretaget.

»Det peger i retning af, at man på den korte bane fortsat vil se meget lave kredittab.«

Plads til risiko

Fremgangen og de meget lave tab åbner samtidig for, at bankerne kan tænkes at tage større risici på bøgerne i bestræbelserne på at øge udlånet og få mere forretning ind.

»Hvis man kan se, at samfundet er i vækst, flere låntagere har det godt, og man har en kundebase i bedring, stiger appetitten velsagtens hos bankerne i forhold til at låne flere penge ud. Det er i øvrigt en appetit, som har været der i et stykke tid, fordi de fleste af bankerne har kapacitet til at låne flere penge ud,« siger Thomas Eskildsen.

Han understreger dog samtidig, at bankerne ikke ønsker at havne i samme situation, som man gjorde under finanskrisen, hvor aktivværdierne faldt voldsomt. Den oplevelse »sidder i rygraden hos mange af bankerne«, som han siger det.

Den opfattelse deles af Lars Krull, der er bank­ekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

»Det er mit indtryk, at bankerne alle sammen meget gerne vil have mere forretning. Men generelt set gør de også deres arbejde ordentligt – de tør heller ikke andet, for alternativet kan gøre alt for ondt,« siger han.

Omvendt lever en bank af at tage risici – man skal forvente, at der over en konjunkturcyklus vil være tab på lånebogen, som Thomas Eskildsen påpeger. Hvis ikke der var nogen kreditrisiko, ville bankernes marginaler være meget mindre. Og noget kunne tyde på, at der i disse tider er en forøget udlånslyst.

»I øjeblikket kommer det til udtryk ved, at der er pres på marginalerne i branchen,« siger han.