Efter 21 timers maratonforhandlinger: »Jo, det er en krise«

»Jo, det er en krise.«

Sådan lyder det til TV2 News fra kommunernes topforhandler, Michael Ziegler, der netop er kommet ud efter 21 timers forhandlinger i Forligsinstitutionen.

Her kunne parterne fortælle, at der endnu ikke er faldet en aftale på plads.

»Risikoen for storkonflikt anser jeg stadig for at være ret høj, al den stund at vi nu er rykket et døgn tættere på den absolutte deadline. Når jeg gør det samlede regnebræt op, så er det ikke så voldsomt meget, vi har fået flyttet totalt set,« siger Michael Ziegler.

Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, ser stadig mulighed for gennembrud i forhandlingerne:

»Vi har et par chancer inden deadline, selv om det ikke ser godt ud, at vi ikke har fået mere ud af de her mange timer.«

Konfliktparterne er stadig i Forligsinstitutionen

Der er stadig ingen aftale mellem de offentligt ansatte og det offentlige trods lange møder i Forligsinstitutionen.

Mandag morgen måtte parterne igen gå fra hinanden uden en aftale fra det sted, der er skabt til at lave aftaler.

Forligsinstitutionen blev etableret i 1910.
Den skal hjælpe med at finde en løsning, når der er interessekonflikter på arbejdsmarkedet i forbindelse med overenskomstforhandlinger.
Institutionens primære formål er at minimere risikoen for arbejdsstandsning, altså strejke.
Forligsinstitutionen har tre forligsmænd, der kan hjælpe parterne med at nå til enighed.
Forligsmanden kan indkalde til møde mellem parterne, der har pligt til at møde op.
Forligsmanden kan kræve at få alle relevante oplysninger samt indrømmelser fra parterne.
Forligsmanden kan forsinke, at konflikterne træder i kraft.
I første omgang kan konflikter udsættes i 14 dage, der bruges til yderligere mægling. Dernæst yderligere 14 dage, hvis konflikterne har særlig samfundsmæssig betydning.

Kilde: forligsinstitutionen.dk og Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS.

Mandag klokken 10 mødes parterne på det regionale område, og klokken 17 er det de statslige parters tur.

Tirsdag klokken 14 er de kommunale parter igen indkaldt til forhandlinger.

Klokken 6 mandag morgen skrev sektorformand i fagforbundet FOA Karen Stæhr på Twitter, at der fortsat arbejdes på at finde en løsning.

»Vi er her stadig, nu med frisk kaffe. Arbejder for #EnLøsningForAlle,« lød det på Twitter.

»Man kan sove forbavsende godt på en stol,« bemærker en af forhandlerne til Ritzaus udsendte.

Der har været forhandlet i Forligsinstitutionen siden begyndelsen af marts.

Parterne på det offentlige område kunne ikke blive enige om nye overenskomster for op mod 800.000 offentligt ansatte.

Nu er det op til forligsmand Mette Christensen at mægle mellem parterne.

De største knaster vurderes fortsat at være uenigheden om løn, den betalte spisepause og lærernes arbejdstid.

Forligsmanden har tidligere udsat konflikten én gang og kan gøre det igen, hvis der ikke senest tirsdag landes en løsning.

Men endnu en udskydelse kræver, at forligsmanden ser en åbning at bygge videre på, understreger lektor og forskningsleder Mikkel Mailand, Københavns Universitet.

»Det er nu op til forligsmanden at finde nogle sprækker i uenigheden, som de videre forhandlinger kan bygge på,« sagde Mikkel Mailand søndag.

»De sprækker i uenigheden skal så bruges til enten at lave et forlig eller give forligsmanden så meget tro på, at der er perspektiv i at fortsætte, at hun vil udsætte konflikten i endnu 14 dage,« lød det.

Sådan er spillereglerne i den danske model

De kommunale forhandlere i Forligsinstitutionen er mandag morgen gået hjem uden en aftale efter næsten et døgns forhandlinger.

Dermed er en storkonflikt mellem det offentlige og de offentligt ansatte kommet tættere på. Intet mindre end den danske model står på spil, har flere aktører sagt.

Den danske model bygger på Septemberforliget fra 1899, hvor Dansk Arbejdsgiverforening og det, der i dag er LO, indgik et forlig om, hvordan spillereglerne på det danske arbejdsmarked skulle være.
Den danske model er karakteriseret ved en høj overenskomstdækning. Det gælder både arbejdstagere, der er organiseret i fagforeninger, og arbejdsgivere, der er organiseret i arbejdsgiverorganisationer.
Den danske model for arbejdsmarkedet betyder, at det er op til lønmodtagere og arbejdsgivere at forhandle sig frem til kollektive aftaler om løn og arbejdsvilkår.
Politikerne skal kun blande sig, hvis forhandlingerne mellem parterne er kørt fuldstændigt fast.
Eksempelvis greb den daværende regering i 2013 ind i en igangværende lockout på lærerområdet.

Kilder: Ritzau, Beskæftigelsesministeriet, FOA.

/ritzau/

Navigation

Sektioner

Efter 21 timers maratonforhandlinger: »Jo, det er en krise«

Andre læser også