BRUXELLES: Der skulle et af de længste topmøder for eurolandenes 19 stats- og regeringschefer til, før EU-præsident Donald Tusk efter 17 timers forhandlinger mandag morgen kunne meddele, at man nu har nået en aftale.

»Vi havde kun ét mål, nemlig at nå en aftale, og efter 17 timers forhandlinger har vi endelig nået det... Der er strenge betingelser, som skal opfyldes. Godkendelse i en række nationale parlamenter, inklusiv i det græske parlament, er nu nødvendig, før forhandlingerne om et ESM-program (en hjælpepakke, red.) formelt kan begynde,« siger EU-præsident Donald Tusk på et pressemøde mandag morgen.

I bund og grund betyder aftalen, at der kan sættes gang i officielle forhandlinger om en ny hjælpepakke til Grækenland, ligesom man vil sikre en midlertidig finansiering, og dermed kan Den Europæiske Centralbank (ECB) også fortsætte med at holde hånden under de græske banker, som stod foran et kollaps.

Prisen for Grækenland er, at hårde reformer skal vedtages ved lov allerede på onsdag, og Grækenland vil konstant skulle leve op til hårde krav for at få adgang til penge, ligesom reformindpiskeren Den Internationale Valutafond (IMF) fortsat vil være med til at overvåge udviklingen i Grækenland. Mange græske aktiver skal overføres til en fond, som i høj grad skal bruges til at betale kreditorerne tilbage på sigt, og dermed er landet i praksis sat under en form for administration.

Men aftalen danner grundlag for, at Grækenland kan blive i euroen, og Tysklands kansler, Angela Merkel, afviser nu exit-scenariet »Plan B«.

Merkel: Ingen Plan B længere

»Der er ikke behov for en plan B længere,« siger Angela Merkel på sit pressemøde og udelukker dermed scenariet, hvor Grækenland alligevel forlader euroen.

Men Merkel understreger samtidig, at grækerne har meget at bevise, før tilliden er genopbygget.

Grækenland skal derfor først have vedtaget love om de strenge reformer på onsdag, før det tyske parlament skal stemme om at sætte gang i forhandlingerne med Grækenland.

Stemmer Grækenland reformerne igennem, bør det tyske parlament dog bakke »fuldt« op en aftale, mener Merkel.

Udover det græske og tyske parlament, skal parlamenterne i Finland, Estland, Slovakiet og Østrig også godkende en ny hjælpepakke til Grækenland, hvilket Finland tidligere på weekenden truede med ikke at gøre. Også i Holland skal parlamentet diskutere aftalen.

Hollande: En sejr for Europa

Donald Tusk understreger dog, at aftalen er »enstemmigt« besluttet af de 19 eurolande.

Frankrigs præsident, François Hollande, har om nogen har kæmpet for en aftale og sat sine egne eksperter til at hjælpe Grækenland med reformforslag. Han frygtede undervejs, at det kunne blive exit for Grækenland, men er nu en lettet mand.

»Det har taget tid. Hele natten. Men der var også mange ting, som skulle diskuteres for at blive enige... men vi er lykkedes med at lave en aftale og lykkedes med at beskytte den europæiske konstruktion... det har både været en god nat og en god morgen for Europa,« siger Hollande på sit pressemøde og roser den græske premierminister, Alexis Tsipras, for at have taget dette »modige valg.«

Pris for redning stiger

Grækerne har officielt bedt om en lånepakke på 53,5 milliarder euro (ca. 400 milliarder kroner) i løbet af de næste tre år, men ifølge en vurdering fra EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) er der behov så meget som 82-86 milliarder euro (op mod 640 milliarder kroner), blandt andet fordi de græske banker har brug for frisk kapital.

Formanden for eurogruppen, Hollands finansminister Jeroen Dijsselbloem, oplyser på et pressemøde, at der skal sættes 25 milliarder euro af til en rekapitalisering af de græske banker.

En del af aftalen er også, at der bliver oprettet en fond, som den græske stat skal overføre en række aktiver til, som så enten vil blive privatiseret eller drevet af fonden, hvis de ikke umiddelbart kan sælges. Målet er at nå op på 50 milliarder euro i denne fond, hvilket virker urealistisk højt i lyset af, at Grækenland de seneste fem år kun har privatiseret for relativt få milliarder.

På sigt skal fonden dermed kunne betale de 25 milliarder euro i ny kapital til de græske banker tilbage samt afdrage på den øvrige gæld. En fjerdedel af fonden skal dog bruges til vækstfremmende initiativer, og nok så vigtigt får fonden hjemme i Grækenland - og ikke i Luxembourg som først var på tale.

»At placere fonden i Luxembourg ville være en ydmygelse af grækerne, som hurtigt blev taget af bordet. Det var en af de indrømmelser, som Merkel gav,« siger en kilde tæt på forhandlingerne til Berlingske.

Svær overtalelse venter for Tsipras derhjemme

Græske Tsipras siger selv, at en aftale har været »vanskelig«, men at Grækenland har undgået, at de mange aktiver i fonden bliver »overført til udlandet«, samt at der nu er en plan for likviditet til bankerne, finansiering på den mellemlange bane samt gældslettelse, beretter græske medier.

Tysklands kansler Merkel bekræfter, at eurolandene er villige til at se på længere løbetid for den græske gæld samt endnu længere perioder uden afdrag, men først efter den første vurdering af, om Grækenland lever op til de aftalte reformer. Der er dermed ingen garanti for en lettelse af gældsbetingelserne.

Tilsagnet om gældslettelse har været et afgørende element for Tsipras, men han får alligevel svært ved at overbevise det græske parlament, fordi reformerne både er hårdere og skal indføres hurtigere, end det græske parlament sagde god for i fredags.

Samtidig mener en del af Tsipras' egen Syriza-alliance, at overførelsen af så mange græske aktiver til fonden fjerner den græske stats selvstændighed - at lander reelt kommer under administration.

Brug for penge nu

Allerede om en uge, mandag 20. juli, skal Grækenland betale mere end 3,5 milliarder euro (ca. 26 milliarder kroner) tilbage til ECB, og flere milliardbetalinger følger i de kommende uger, ligesom Grækenland allerede er bagud med betalingerne til IMF.

I alt opgør eurolandene Grækenlands kortsigtede finansieringsbehov til 7 milliarder euro den 20. juli samt yderligere 5 milliarder euro i midten af august.

I eftermiddag mødes eurolandenes finansministre nok engang for at diskutere den kortsigtede finansiering i form af en »brofinansiering« for den kommende måneds tid, indtil selve hjælpepakken er forhandlet helt på plads.

»De præcise detaljer omkring brofinansieringen skal vi diskutere senere i dag,« siger Hollands finansminister, Jeroen Dijsselbloem, der er formand for Eurogruppen.