Snakken om opsving og lyse tider er blevet afløst af fornyet usikkerhed i byggeindustrien. I takt med at opsvinget udebliver i Europa, falder forventningerne til byggeaktiviteten på nærmarkederne i Europa, viser en dugfrisk rapport, som DI Byg offentliggør i næste uge. Udsigterne er ikke meget bedre længere østpå, hvor faldende oliepriser og krisen i Ukraine giver grund til bekymrede miner i Rusland.

»Det kan tydeligvis mærkes, når de økonomiske forventninger vender i Tyskland, da det er byggeriets største eksportmarked. Selv om vi ikke snakker om recession eller den slags, så påvirker det markedet, og dermed også de danske virksomheder der eksporterer til byggebranchen. Det kan også mærkes, når det russiske marked går et gear ned, og problemet er, at det i den grad også kan mærkes i andre lande, der er tæt forbundet med det russiske marked,« siger Flemming Løkke Petersen, chefkonsulent i DI Byg.

Byggeaktiviteten herhjemme har i de seneste år været faldende og ligger nu på et historisk lavt niveau, og rapporten viser, at den manglende aktivitet herhjemme har betydet, at eksportens andel af industriens omsætning er steget fra 35 til 40 procent siden 2009. Den eksport kan dog vise sig at komme under pres i takt med, at opsvinget udebliver i Europa.

»De selskaber, der er eksponeret mod nybyggerier, må indstille sig på, at vækstniveauet bliver lavere. Frankrig er et af de lande, hvor det ser rigtig sort ud, mens man i Tyskland har en række renoveringspuljer, der måske kan holde hånden under en del af branchen,« siger Søren Løntoft, chefanalytiker i Sydbank.

Ingen europæisk vækst

»Vi har vores største vækst på det engelske marked, hvor byggeriet er godt i gang. Det er til gengæld også det eneste marked i Vesteuropa, hvor der er rigtig gang i byggeriet. Vi forventer ikke nævneværdig markedsvækst i Tyskland i de kommende år,« siger Niels Eldrup Meidahl, koncernfinansdirektør i H+H, der leverer cementprodukter til byggebranchen.

Selv om det kunne være fristende at drosle ned i Europa og satse endnu mere på USA, hvor optimismen vokser, og byggeriet igen boomer, er det ikke en realistisk mulighed for Rockwool, hvis aktiekurs er faldet med over 23 procent siden juni.

»Vi har 65 procent af vores aktiver i Europa. Når man først har bygget en fabrik til mange millioner euro i Europa, ja, så står den der. Så skal man bare se at få den til at tjene nogle penge. Vi slås det bedste, vi kan i Europa for at gøre isoleringskagen større og vinde markedsandele via forskellige segmentstrategier,« siger topchef Eelco van Heel og fortsætter:

»Selv om Europa ikke er verdens vækstmarked, kan man godt have en fin forretning. Så ekspanderer vi geografisk eller globalt i den takt, vi nu synes, der er råd til. Og så er der altså lige nu nogle bump på vejen i blandt andet Kina og Rusland.«

Rockwool har tidligere haft store planer i Kina, hvor selskabet satsede på, at de kinesiske myndigheder ville indføre nye, skrappe brandregler for nybyggede højhuse, hvilket ville være til gavn for Rockwool, fordi stenuldsisolering også er brandhæmmende. De nye regler er imidlertid ikke blevet til noget, og Rockwool har derfor måttet skrue ned for de strategiske ambitioner i Kina.

Også det russiske marked er nu under pres, i takt med at en faldende oliepris og vestlige sanktioner mod banksektoren lægger en dæmper på de økonomiske fremtidsudsigter.

Lys for enden af tunnellen i Danmark

Normalt bliver der bygget 20.000 nye boliger om året i Danmark, men lige nu ligger niveauet på blot 9.000. Omfattende byggeprojekter i årene før finanskrisen har betydet, at der ikke har været behov for private bolig- og erhvervsbyggerier, og branchen har primært været holdt oppe af offentlige investeringer i byggeri og anlæg, viser DIs rapport.

Selv om den type ordninger kan være med til at holde gang i hjulene, så var man dem gerne foruden i branchen.

»BoligJobordningen har været med til at holde reparationer af bygninger i gang, og ordningen er blevet forlænget to gange. Men der er brug for stabile langsigtede rammevilkår, og ikke ordninger som pludselig dukker op, og hvor man ikke ved, hvor længe de varer,« siger Flemming Løkke Petersen, chefkonsulent i DI Byg.