Bygherrerne – kommuner, boligselskaber, virksomheder samt pensionskasser og andre investorer – skal fylde mere i en sfære og en debat, der længe har været præget af bygge-firmaerne og de forskellige rådgivere. Sådan lyder budskabet fra Bygherreforeningen, der blev stiftet i 1999, men nu vil have mere slagkraft.

»Vi vil helt klart være mere synlige i offentlighed, for bygherrens rolle er væsentlig. Det er vigtigt, at beslutnings-tagerne hos bygherrerne er klædt godt på, for er tingene ikke håndteret godt nok, skal brugerne af en bygning leve med det i måske 30-50 år. Eurovisionen er et eksempel på et bygge-projekt, der gik rigtig galt,« siger direktør Henrik L. Bang.

Han blev i 2004 foreningens første sekretariatsleder, for efter etableringen havde bestyrelsesmedlemmerne selv håndteret tingene. Siden er der opbygget et sekretariat med en halv snes ansatte i Bygningskulturens Hus ved Nyboder, og medlemsskaren er vokset fra 28 medlemmer til 120.

Og der kunne sagtens være 200, mener Henrik Bang, som især kunne tænke sig flere pensionskasser, der i stigende grad selv bygger. De får varetaget deres interesser som udlejer via Ejendomsforeningen Danmark, men mange burde også fagligt høre hjemme i Bygherreforeningen, der allerede har godt fat i bl.a. kommuner, regioner og andre offentlige bygherrer samt i større virksomheder, der ofte bygger.

Charter for samfundsansvar i byggeriet

Foreningen har optrappet ved at lancere et charter for samfundsansvar i byggeriet, ikke mindst for bygherrer. Overordnet er formålet at varetage interesserne for bygherrerne, f.eks. når det offentlige opstiller energikrav til nybyggeri i de såkaldte BR-bygningsreglementer og justerer AB-reglerne om kontraktforhold ved byggeri.

En anden højt prioriteret indsats er at arbejde for stærke kompetencer hos de ansatte, der styrer medlemmernes byggerier. Det sker dels ved erfaringsudveksling og en række kurser, dels ved at arbejde for bedre uddannelser på højt niveau.

»Vi mangler en bygherreuddannelse herhjemme. En MBA- og masteruddannelse, som vi har haft på DTU og CBS, er nok for tungt; de pågældende har hverken tid eller råd. Vi taler nok om noget, der svarer til nogle måneder på fuld tid og kan tages på deltid ved siden af jobbet,« siger Henrik Bang.

Han og foreningen efterlyser også mere forskning om, hvad der skaber værdi i bygninger – han har selv en fortid som forsker, både på CBS og Statens Byggeforskningsinstitut.

Opgør med fejl og mangler

Henrik Bang efterlyser også et opgør med den branchementalitet, som nærmest har gjort fejl og mangler til normen.

»Jeg kender ingen andre brancher, hvor det er normen at aflevere et fejlbehæftet produkt. Dermed bliver bygherren reelt tvunget til at indregne en buffer på et par uger, hvor håndværkere kan udbedre tingene. Her mangler vi nok nogle incitamenter, der belønner dem, der rammer plet på dagen. Eller udtrykt på en anden måde: Der er nogen, som slipper for nemt i dag.«