Hvis du går og drømmer om varmt vejr i disse isnende danske »forårsdage«, kunne du overveje at vende din forfrosne snude mod Grønlands hovedstad Nuuk.

Her stod termometeret midt på dagen torsdag på ca. tre plusgrader, og fra oven bragede solen ned.

I det hele taget er praktisk taget det ganske Arktis ganske usædvanlig varm for tiden med temperaturer på helt op mod 30 grader over det normale.

Dermed er der vendt komplet op og ned på det gængse billedet af vejret på den nordlige halvkugle.

Onsdag væltede sneen ned over bl.a. den franske riviera ved Nice, og herhjemme fik vi ifølge TV 2 Vejret torsdag den koldeste start på kalenderforåret, siden isvinteren i 1987. Det vil sige i 31 år.

Artiklen fortsætter under grafikken.

I Storbritannien har medierne med vanlig sans for rammende ordspil døbt kuldefrembruddet The Beast from East – bæstet fra øst. Her advarede myndigheder torsdag om »livsfarlige« vejrforhold i den nordlige og stærkt sneomsuste del af landet.

I Skotland sad over 1.000 køretøjer fast på motorvej M80, og over 300 forfrosne bilister havde torsdag formiddag tilbragt op til 18 timer i køen i deres vogne.

Ifølge Eigil Kaas, professor i vejr og klima ved Niels Bohr Institutet i København, kan den aktuelle europæiske kulde meget vel være et resultat af vejrets uforudsigelige og tilfældige spil.

Men omvendt udelukker han ikke, at udtyndingen af havisen i Arktis og dermed den igangværende globale opvarmning – næsten stik mod vores intuition – kan have en finger med i kuldespillet.

»Der har været mange studier i de senere år, hvor man prøver at forstå, hvordan udtyndingen af den arktiske havis kan påvirke strømningen i atmosfæren, altså hvorfra vinden kommer. Og her er der et vist tegn på, at man om vinteren kan få lidt mere af den kolde nordøstenvind hos os, når man har udtynding af havisen, især i Barentshavet nord for Norge og i Karahavet nord for Rusland,« siger han.

Forklaringen er ifølge Kaas, at et mere isfrit og dermed åbent arktisk hav kan sende større varmemængder fra det relativt varme hav op i atmosfæren. Det kan påvirke atmosfærens strømninger på en sådan måde, at der i højere grad kan dannes ret stabile vinterhøjtryk over Nordskandinavien.

Netop i disse dage har der dannet sig et stort og stabilt højtryk over Nordskandinavien, hvilket på vores breddegrader sikrer vedvarende tilstrømning af iskolde luftmasser fra det komplet bundfrosne nordlige Sibirien.

Eigil Kaas understreger imidlertid, at der på ingen måde findes klokkeklar evidens for, at disse dages isnende vejrforhold skyldes det varmere Arktis. Som han siger:

»Der sker variationer i vejret fra år til år og fra dag til dag, som ikke har noget at gøre med udefrakommende faktorer – hvis man kan kalde udtyndingen af havisen det.«

Men omvendt fastslår han, at hvis der rent faktisk er hold i teorien om, at faldende mængder arktisk havis øger hyppigheden af kuldefrembrud i Europa, vil det efter alt at dømme slutte brat om føje år.

»Når vi får mere udtynding af havisen, ser det ud til at gå stik modsat. Så bliver det meget varmere hos os,« siger han.

Forleden sagde klimaforskeren Ruth Mottram fra DMI til tysk radio, at Arktis aldrig har været så varm som i øjeblikket, og at opvarmningen er »uden fortilfælde«.

Og i fjor fastslog bl.a. norske klimaforskere, at man i de senere år har oplevet en klar stigning i både hyppigheden og varigheden af varmefrembrud om vinteren i de arktiske områder.

Meget peger desværre på, at kulden vil blive hængende over Danmark i de nærmeste uge.

Fra søndag ventes maksimumtemperaturen ganske vist at stige til en anelse over frysepunktet. Men selv i uge 12 fra 19.-25. marts – og dermed lige før påskeugen – får vi ifølge DMIs aktuelle månedsprognose næppe temperaturer herhjemme over fem grader i dagtimerne.