Nu viser en sammenligning af aktører på jernbaneområdet, at DSB mangler økonomiske muskler for at tage kampen op. Det danske jernbaneselskab er godt på vej med sin økonomiske genopretning, og man er blevet bedre til at skabe overskud. Men der er stadig langt igen, hvis DSB skal klare den stigende konkurrence fra udlandet.

DSB har forbedret sin overskudsgrad de seneste to år. Gælden på 15,725 milliarder kroner gør dog stadig DSB til det mindst solide over for de fire udenlandske konkurrenter tyske Deutsche Bahn, svenske SJ, norske NSB og hollandske NS. Gældsbjerget sender samtidig DSBs finansielle omkostninger op på det næsthøjeste niveau i forhold til omsætningen kun overgået af norske NSB.

Samtidig er det værd at bemærke, at Deutsche Bahn både målt på omsætning og antal ansatte er en kæmpe i forhold til de øvrige selskaber.

»DSB har forbedret indtjeningen af den primære drift, men gælden trækker stadig kraftigt ned udtrykt ved lav soliditet og høje finansielle omkostninger,« siger Frank Thinggaard, professor i eksternt regnskab ved Aarhus Universitet.

En konklusion, der bakkes op af professor Kim Østergaard fra Syddansk Universitet.

»Grundlæggende har DSB dårlige kort på hånden på grund af sin store gæld. Hvis vi kommer til at se udbud af dansk togdrift på den korte bane, kan DSB få det svært,« siger Kim Østergaard, juridisk professor på Syddansk Universitet, som tidligere har beskæftiget sig med DSB og udbud af togtrafik.

SJ og Arriva banker på

Konkurrenterne viser i dag stor interesse for at køre tog på de danske skinner. Arriva – ejet af Deutsche Bahn – samt svenske SJ er således gået sammen i foreningen Dansk Tog for at skabe større konkurrence om togdriften i Danmark. Arriva kører i dag tog i Midt- og Vestjylland, og selskabet har mod på mere. Samtidig er svenske SJ for alvor klar til et indtog på det danske marked.

»Vores erfaring viser, at togtrafikken bør åbnes til gavn for kunderne med lavere billetpriser, større udbud og smidigere rejser. En markedsåbning af togtrafikken i Danmark bør også kunne føre til en effektivisering af DSB og give de danske skatteydere bedre valuta for pengene,« skriver SJs adm. direktør Crister Fritzson i en e-mail og slår fast:

»Vi er både klar til kommerciel trafik og trafik på kontrakt, når muligheden byder sig.«

DSBs nuværende kontrakt – som sidste år indbragte selskabet knap fem mia. kroner – udløber ved udgangen af 2014. Tidligere trafikkontrakter er løbet over en ti-årig periode, men tidsperioden kan ifølge Transportministeriet blive kortere denne gang. Samtidig har transportminister Magnus Heunicke (S) tidligere varslet, at han er klar til at »rive kontrakten med DSB i stykker«, hvis selskabet ikke opfylder sine forpligtelser.

Så langt vil han dog ikke gå nu og her. Konkret vil ministeren gerne udbyde en del af togtrafikken i Danmark, men slet ikke så meget som Venstre og de øvrige oppositionspartier foreslår.

»Det vil være en historisk fejltagelse at gøre, som oppositionen foreslår og skære tognettet op i syv-otte udbud, som udenlandske, statsejede selskaber så skal drive, idet vi så vil få dyrere togdrift og dårligere sammenhængskraft i servicen over for passagererne,« siger han.

Milliardgevinst ved udbud

Økonomien er da også kun et af flere vigtige parametre, når det kommer til DSBs fremtid. De politiske ønsker på Christiansborg spiller ifølge professor Carsten Greve fra CBS en nok så vigtig rolle.

»På den ene side har du den rene regnskabsanalyse, og den er vigtig. Men DSB er ejet af Transportministeriet, og derfor er de politiske beslutninger helt afgørende. Det vil få stor betydning, hvilken rolle politikerne fremadrettet giver DSB i den danske transportpolitik,« siger Carsten Greve, professor på CBS med speciale i samspillet mellem offentlige og private aktører.

DSB sidder i dag på omkring 90 procent af jernbanekørslen her i landet, og oppositionspartierne Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative har sammen fremsat et beslutningsforslag om at udbyde hele den danske togtrafik gennem de næste ti år. Partierne støtter sig til gode erfaringer fra vores nabolande samt anbefalinger fra regeringens egen Produktivitetskommission, som sidste år anslog, at Danmark kan opnå en årlig besparelse på omkring en mia. kroner ved udbud af togdriften.

»Vi mener, at det vil være politisk pligtforsømmelse, hvis vi ikke går efter at få øget konkurrence på jernbanen. Vi vil gøre det i passende pakker og med passende mellemrum, men DSB må leve med, at dele af deres togdrift bliver konkurrenceudsat på kort sigt – og større dele på længere sigt,« siger Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

Han peger på udbuddet af togtrafik i Midt- og Vestjylland som det »lysende eksempel«. Arriva begyndte at køre strækningerne i 2003, og det har ifølge Rigsrevisionen sparet de danske skatteydere for foreløbig 300 mio. kroner sammenlignet med DSB.

Nej tak til DSB-monopol

Oppositionens beslutningsforslag afventer behandling i Folketinget senere i marts, men Venstres trafikordfører har allerede fundet kampretorikken frem. Han vil ikke støtte en ny trafikkontrakt, der igen giver DSB 90 procent af jernbanekørslen i Danmark.

»Det er nu, vi skal handle og sætte gang i udbuddene. Og jeg regner bestemt med, at regeringen vil lytte til vores forslag – men hvis det ikke sker, så har vi jo mulighed for at justere politikken, når regeringsmagten skifter på et tidspunkt,« siger Kristian Pihl Lorentzen (V) og tilføjer:

»Selvfølgelig kan en ny regering ikke være tvunget til at leve med et DSB-monopol ti år frem.«

Transportminister Magnus Heunicke (S) mener, at DSBs nuværende situation en »konsekvens af tidligere tiders udsultning af den kollektive trafik kombineret med urealistiske forventninger til IC4-togene«.

Og han er lodret uenig med oppositionen om DSBs fremtidige rolle på de danske jernbaner.

»DSB udgør grundstammen i vores trafik på jernbanen i dag, og hvis denne grundstamme ikke bevares – også i en situation med udbud – risikerer man at ødelægge den danske togtrafik,« siger Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar.

De politiske drøftelser om DSBs fremtid ventes at spidse til i løbet af de kommende uger.