CAIRO: Det forbitrede opgør i Egypten bevægede sig i går endnu et trin mod de borgerkrigslignende tilstande, som man har set under andre af de arabiske oprør.

Mindst 25 grænsebetjente blev dræbt på Sinai-halvøen tæt ved grænseovergangen til den palæstinensiske Gaza-stribe og Israel. Billeder på de sociale medier viser henrettede, bagbundne ofre. Der var i går ingen bekræftede oplysninger om drabene. Yderligere en betjent blev dræbt af skud i byen El Arish nær ved.

Drabene kan styrke tilhængere af den militære magtovertagelse i følelsen af, at man udkæmper en kamp mod terror.

Den afsatte præsident Mohamed Morsis støtter kan derimod henvise til, at den egyptiske hær har ansvaret for at sikre stabiliteten på halvøen. Det Muslimske Broderskab har afvist forbindelse til de ekstremistiske islamister på Sinai, og Morsi øgede som præsident den militære og politimæssige indsats mod dem, mens kritikere sagde, at indsatsen var halvhjertet.

Drabene kom oven på oplysninger om, at mindst 36 fængslede Morsi-støtter er blevet dræbt. Her kan kritikere af militæret henvise til, at den brutale polititstat er tilbage for fuld styrke. Broderskabet anklagede i går myndighederne for koldblodige mord på fanger i deres varetægt. Indenrigsministeriet siger, at fangerne blev kvalt af tåregas, da en fangeflugt blev forhindret.

Mubarak i kulissen

Samtidig med de fortsatte blodsudgydelser i Egypten er der nu en udvikling i retssagerne mod den tidligere diktator Hosni Mubarak, der har voldsomt potentiale til at få bålet af had og hævn til at blusse yderligere op. En domstol opgav i går korruptionsanklager mod Mubarak, og det fik hans advokat Fareed el-Deeb til at forudse en snarlig løsladelse.

»Der mangler kun nogle simple administrative procedurer, der ikke bør tage mere end 48 timer. Han skulle være på fri fod ved afslutningen af denne uge, siger Deeb til Reuters.

Mubarak blev i en anden retssag sidste år idømt livstid for ikke at have sat en stopper for drabene på demonstranter i dagene i begyndelsen af 2011, der førte til hans fald. Den sag er imidlertid appelleret og skal gå om, og dermed vil der ikke være basis for en fortsat varetægtsfængsling.

Der er juridiske vurderinger af, at en endelig beslutning om Mubaraks eventuelle løsladelse vil tage mindst to uger. Det vil samtidig give den midlertidige regering og den militære top mulighed for at overveje situationen. Ingen tror, at en så politisk sprængfarlig situation vil blive overladt til en domstol.

På den ene side vil tilhængere af den afsatte præsident Mohamed Morsi uden tvivl forsøge at udnytte en løsladelse som det endegyldige bevis på, at tiden er skruet tilbage til før revolutionen. Det kan både øge raseriet blandt støtterne og måske tiltrække aktivister fra 2011, der i øjeblikket har placeret sig i midten uden at støtte nogen af siderne.

For bare nogle måneder siden passede mange på ikke at udtrykke sympati for Mubarak over for fremmede. Den tid er allerede forbi. Efter to et halvt års kaos ser en del egyptere tilbage på Mubarak-tiden med nostalgi.

»Alle vore præsidenter har en mafia med sig, men Mubarak sørgede i det mindste for, at der var ro. Det her fortsætter jo bare,« siger Abd El Sater Sayed.