MINYA: Kirken er helt udbrændt. Overfor er en skole, der også bærer tydelige tegn af flammer. Lidt længere væk i de smalle gader er et børnehjem blevet raseret og halvt brændt ned, og en totalt udbrændt bil er vendt på hovedet foran. Flere butikker er også blevet ødelagt eller brændt ned.
»Jeg så, hvad der skete, og jeg genkendte nogle af lederne blandt dem, der gjorde det. De har butikker lige her i nærheden. De er kendt som ekstremister, og jeg har ikke set dem siden,« siger Lofty Josef, en forretningsdrivende tæt ved den ødelagte koptiske El Amir Tadros-kirke i byen Minya.
Gadelivet fortsætter tilsyneladende uantastet med biler og handlende, men flere stopper op ved brandtomterne, men det er tydeligt, at spændingerne syder og bobler i den mellemstore egyptiske provinsby i det Øvre Egypten omkring tre timers kørsel syd for Cairo. Hæren var søndag eftermiddag med kampvogne ved at blokere en af byens større pladser, hvor demonstranter aftenen før trodsede udgangsforbuddet, og hvor flere facader har fået knust ruderne.
»Jeg ved, at det kan ske igen, og at det kan ramme min familie næste gang, men jeg kan ikke gøre noget,« siger Josef.
Sidste onsdag eksploderede volden sideløbende med, at egyptisk politi indledte de blodige aktioner mod tilhængere af den afsatte præsident Mohamed Morsi i teltlejre i hovedstaden.
I Minya og de nærliggende byer og landsbyer gik mindre grupper til angreb på ejendom, der tilhører de kristne koptere. Plyndringerne blev efterfulgt af afbrændinger. Domadious Samir prøvede at stoppe hærværket, da nogle trængte ind på »Den Gode Hyrdes« skole:
»Et par stykker var ved at sætte ild til min bil, og da jeg spurgte dem hvorfor, sagde én, at det er en skole for vantro. Derefter begyndte de at slå mig. Jeg slog igen, men da der kom flere, måtte jeg stikke jeg af.«
Samirs hustru er regnskabsførende på skolen. Hun fortæller, at der er flere muslimske end koptiske børn på skolen, og at der heldigvis er sommerferie, mens nonnerne, der driver og bor i sammenhæng med skolen, var til møde i Cairo.
»Vi skulle åbne igen i september, men det er nu blive udsat, og jeg ved ikke, hvornår det sker, eller hvad børnene skal gøre imens,« siger hun.
Samir ringede efter politiet men fik at vide, at deres biler også var ved at blive sat i brand, og at han måtte »klare sig selv«. Ved angrebet på kirken ringede en ung mand direkte til militæret og fik samme besked.
»Jeg troede, at hæren kunne kontrollere situationen. Andre ringede efter politiet, men ingen kom,« siger den 19-årige Kerolos Gerges, der understreger, at der til gengæld var mange lokale, både koptere og muslimer, der hjalp med at slukke branden, inden den bredte sig yderligere.
Den lokale biskop, Anba Makarios, fortæller, at der gennem hans ti år i embedet og også før den tid har været spændinger og sammenstød med yderligtgående dele af den muslimske befolkning.
»Men det bliver værre og særligt i den seneste uge. Der er sat ild til 15 kirker her i provinsen, og fire her i byen er brændt ned til grunden,« siger han.
Flere end 50 kirker er blevet angrebet den seneste uge forskellige steder i Egypten inklusive i Cairo. Der har også været andre angreb som i Minya på koptisk ejendom, og nogle er ifølge medierapporter blevet dræbt, fordi demonstranter kunne se, at de var koptere. Det har i voldsom grad understreget det koptiske mindretals særligt udsatte position i det hadske og blodige opgør, der i øjeblikket finder sted mellem tilhængere og modstandere af den afsatte præsident og Det Muslimske Broderskab.
Tidligere under Hosni Mubaraks regime var det koptiske mindretal i en slags »tålt« position, hvor man følte sig diskrimineret i mange religiøse spørgsmål, men samtidig fik lov til at opretholde en slags parallel samfundsstruktur. Med revolutionen mod Mubarak i februar 2011 blev kopterne kastet ud i en endnu vanskeligere balancegang. En del af dem indtog en fremtrædende placering under demonstrationerne på Tahrir-pladsen og andre steder, hvor man gjorde meget ud af at understrege den religiøse forbrødring. Senere under militærets styre blev en koptisk ledet demonstration angrebet af hæren, hvor op mod tredive demonstranter blev dræbt og flere end 200 såret. Under Morsis og Broderskabets ledelse har mange koptere følt sig yderligere udsat fra deres stadig mere rigide islamistiske dagsorden. Fremtrædende koptere er blandt andet blevet retsforfulgt for at have »fornærmet Profeten«.
Da Morsi så blev afsat i begyndelsen af juli, blev der lagt mærke til, at den nyudnævnte koptiske pave sad side om side med general Abdel al-Sisi i dennes TV-transmitterede tale. En offentlig positionering langt fra den normale forsigtige neutralitet, og som nogle forudså kunne placere kopterne i skudlinjen. Bekymringen er nu blevet til virkelighed, men biskop Makarios mener, at en klar udmelding er en nødvendighed:
»Der er muslimer, der forsøger at marginalisere kopterne, men vi prøver at bryde den cirkel og komme ind og tage del i samfundet. Det er vores ret.«
Med til at vende vreden mod kopterne er, at Morsi-tilhængere mener, at de har udgjort en markant del af støttedemonstrationer for general al-Sisi.
»Nogle er bange for, at med så mange koptere på gaden kan vi påvirke den politiske balance,« siger biskoppen.
Flere i Minya omtalte brandstifterne som Broderskabet, selv om de ikke var sikre på, hvem de var. Biskop Makarios afviser at spekulere i, hvem de skyldige er og kalder det »politiets opgave«. I provinsen har der i Mubarak-tiden været opgør med islamistiske ekstremister, som ikke anses for at stå i forbindelse med Broderskabet.
Det er en diskussion, der er afgørende for den militære ledelse og den nyindsatte, midlertidige regering og deres erklærede »bekæmpelse af terror«, som det siden lørdag har stået på engelsk på de statslige ellers udelukkende arabisk-sprogede TV-kanaler. For kopterne i Minya og mange andre steder er det ikke storpolitik, der optager dem, men i stedet sikkerheden her og nu.
Nogle menneskeretsgrupper og koptiske organisationer vurderer, at op til tre millioner kristne egyptere i øjeblikket bor uden for landets grænser. Berlingske har selv talt med koptere, der efter Broderskabets valgsejre konstaterede, at de selv og alle, der kan, overvejer deres muligheder for i givet fald at rejse væk. Biskoppen i Minya siger, at tendensen nu er vendt:
»Efter revolutionen 25. januar og under Morsis regime er der rigtig mange, der er emigreret. Men nu er der næsten ingen, der gør det mere.«
Han afviser direkte at tilslutte sig sin egen menigheds kritik af politi og hæren for ikke at gøre nok for at forhindre angrebene, fordi myndighederne »selv var under angreb«. Han gør til gengæld ikke noget forsøg på at skjule, at kopternes alliance med de nye magthavere har sine begrænsninger. Selv om hæren nu er til stede inde i byen, siger han, at der ikke er blevet oprettet særlig beskyttelse af koptisk ejendom.
»Men vi beder hele tiden staten om hjælp og beder om, at hæren viser sig i gaden. Hvis hæren havde været talstærkt repræsenteret onsdag, ville det ikke være sket. De havde så travlt med at sikre Alexandria og Cairo, at de glemte os her,« siger biskoppen.
Broderskabet har i en officiel erklæring benægtet enhver forbindelse til overgrebene på kopterne og har taget afstand fra volden og kirkeafbrændingerne, og »hvem der end måtte stå bag det«.
LÆS MERE af mellemøstkorrespondent Uffe Taudal her.