USAs præsident vendte med ét slag sin immigrationspolitik om og stoppede adskillelsen af små børn og deres forældre. Det er langtfra første gang, at kursen pludselig er den modsatte. Mange har svært ved at få øje på den politiske linje, men om det skaber resultater, er for tidligt at vurdere.
Donald Trump lød oprigtigt bekymret. Han var i færd med at underskrive en beslutning, der vil ændre USAs immigrationspolitik, og pressen var inviteret ind i Det Ovale Kontor for at overvære begivenheden.
»Viste Ivanka Trump dig billeder af børn, der blev adskilt fra deres forældre?« lød et spørgsmål.
Præsidenten afviste, at han skulle have ændret holdning.
»Nej, Ivanka nærer stærke følelser. Min hustru nærer stærke følelser for det. Jeg nærer stærke følelser for det. Jeg tror, at alle med et varmt hjerte ville nære stærke følelser for det. Vi ønsker ikke at se familier blive adskilt. Samtidig ønsker vi ikke, at folk ankommer ulovligt til vores land,« sagde Trump og erklærede, at en skrap grænsekontrol fortsat vil blive håndhævet.
Dagen før udsendte Trump en lige så bastant formulering på Twitter, hvor præsidenten følelsesladet forsvarede grænsestramningerne, som har vakt stor opstandelse i USA, fordi ulovlige immigranter fik deres børn taget fra sig. Trump anklagede Demokraterne for at være problemet med deres blødsødenhed over for immigranter, der kunne være »potentielle vælgere«.
»De er ligeglade med kriminalitet og ønsker ulovlige immigranter, uanset hvor ubehagelige typer de måtte være, til at strømme ind og besmitte vores land,« skrev Trump.
USAs præsident er blevet rost og kritiseret for sin brug af uvisheden som politisk våben over for allierede og fjender. Det seneste »U-turn« eller kovending i immigrationspolitikken er endnu et eksempel på, at ingen, heller ikke præsidentens inderkreds, kan være helt sikker på, hvad Trump mener, selv efter at han utvetydigt har udtrykt sin holdning i en sag.
Justitsminister Jeff Sessions og minister for indenlandsk sikkerhed Kirstjen Nielsen havde under de seneste dages heftige kritik loyalt forsvaret præsidentens »nultolerance«-politik, som har betydet adskillelsen af omkring 2.300 børn fra deres forældre. Andre rådgivere og talspersoner har forladt Det Hvide Hus med deres troværdighed slidt op efter at have halset bag Trumps omskiftelige udtalelser og handlinger.
Jeg tror, at alle med et varmt hjerte ville nære stærke følelser for det. Vi ønsker ikke at se familier blive adskilt.Præsident Donald Trump
Den tidligere udenrigsminister Rex W. Tillerson blev ydmyget over for hele verden med Trumps Twitter-besked om, at han førte den helt forkerte politik over for Nordkorea, og at »han spildte sin tid med at prøve at forhandle med Lille Raketmand«. Da Trump så efter Tillersons afsked mødtes med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, i Singapore, var det Japans premierminister, Shinzo Abe, der pludselig stod uden politisk rygdækning. Han havde under megen offentlighed lovet Trump fuld støtte til dennes tilsyneladende ufravigelige, kompromisløse kurs i forhold til Nordkorea.
På det nyligt overståede G7-møde tog Trump tidligt af sted til mødet i Singapore og tweetede undervejs, at han havde instrueret sine repræsentanter om, at de ikke skulle underskrive det fælles kommuniké. Netop som den canadiske G7-vært, premierminister Justin Trudeau, havde præsenteret enigheden om ordlyden.
På den indenrigspolitiske scene blev Trump anklaget for en større politisk kovending i forbindelse med skuddrabene på et gymnasium i Florida. Først talte præsidenten om større kontrol med våbensalg, hvorefter han senere præsenterede en plan for våbentræning til lærere i stedet. Det blev overladt til Det Hvide Hus’ talskvinde, Sarah Huckabee Sanders, at prøve at begrænse følelsen af et fuldtonet politisk kursskifte.
Alle er enige om, at Trump har bragt en uortodoks ledelsesstil med sig ind i Det Hvide Hus. Politiske modstandere, USAs allierede lande og afgående medarbejdere klager over, at det er svært at blive klog på – eller nogle gange at få øje på – en politisk linje. Alan Mendoza fra tænketanken Henry Jackson Society i London påpegede derimod over for CNN efter det første år med Trump som præsident, at man må se på, om hans ledelsesstil skaber resultater:
»Der er megen fokus på, hvordan Trump-administrationen gennemfører sin politik, og meget mindre på resultaterne.«
De mulige resultater er det i mange tilfælde for tidligt at sige noget om. Udviklingen i USAs forhold til Nordkorea er fortsat uden konkrete holdepunkter. Længerevarende indespærring af børn sammen med deres ulovligt indrejste forældre kan støde ind i både juridiske og moralske problemer. Og Trump har tydeligvis tænkt sig at fortsætte med at være Trump. Under sit pressemøde i Singapore rodede han sig ud i en udtalelse om, at det måske ville vise sig at være en fejl med mødet. Men den åbenhjertige tilføjelse lød, at han så nok ikke ville indrømme det, og at han i stedet ville finde på noget.
