Dit personlige skrivebord takker af
Tiden er ved at løbe fra, at man har sit eget skrivebord. Man sidder i stedet, hvor man gør, afhængigt af den opgave, man skal løse den givne dag. Dette er en personlig afsked fra dit personlige skrivebord.

Vi har fulgtes ad i mange år, jeg har stået dig bi og har hævet og sænket mig selv efter dit velbefindende. Nu må vi skilles, jeg bliver her på pladsen, og du har fået nye arbejdsopgaver ude i huset ved nye borde og med nye kolleger hver dag. »Spændende,« siger du.
Men åh, husker du de gode gamle dage med storrumskontoret?, du og jeg stod midt i lokalet og mærkede pulsen. Der var liv og glade dage - vores intimsfære blev udelukkende opretholdt af de træpaneler, du lod montere på mig. Det var tider.