Det er en kendt sag, at økologiske fødevarer er en succes i detailsektoren. Ikke kun i de største byer København, Aarhus, Aalborg og Odense, men i snart ethvert hjørne af Danmark køber flere og flere forbrugere økologisk. Lidt overraskende er det måske, at mænd for alvor har fået smag økologi. Det er en helt ny trend.
Kvinder foretrækker i højere grad økologiske fødevarer og køber dem oftere end mænd. Sådan var det tidligere, men sådan er det ikke mere. I 2016 købte mænd og kvinder stort set lige ofte økologi, når de gik i supermarkeder og varehuse.
